De fleste af os ved, at rygning er usundt.
Udenpå cigaretpakkerne er forfærdelige billeder af ødelagte lunger og rådne tænder. Og ofte hører vi i medierne om, hvordan rygning kan give alle mulige former for kræft.
Men det er nok de færreste af os, der ved, at rygning faktisk også øger risikoen for psykisk sygdom.
Gennem de senere år har mere og mere forskning peget på, at der er en stærk sammenhæng mellem rygning og psykisk sygdom. Forskerne har dog ikke været enige om, om vi bliver syge med depressioner eller andre psykiske sygdomme, fordi vi ryger, eller om vi ryger, fordi vi har brug for at lægge en dæmper på en latent psykisk sygdom.
Men det ved vi nu.
Sammen med to kolleger fra Canada har Doug Speed fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning på Aarhus Universitet vist, at rygning kan føre til depression og bipolar lidelse.
Og det er skræmmende læsning: Forskerne fandt nemlig ud af, at man har mere end 100 procents større risiko for at udvikle depression, hvis man ryger.
"Tallene taler deres meget tydelige sprog. Rygning er årsag til psykisk sygdom. Ikke den eneste årsag, men rygning øger risikoen for at blive indlagt med en psykisk sygdom med 250 procent," siger han.
Bygger på helbredsdata fra 350.000 mennesker
Før Doug Speed og hans kolleger kunne svare på, om rygning kan give psykiske lidelser, havde de brug for meget store mængder data. Der kan nemlig være mange forskellige årsager til, at vi udvikler en psykisk sygdom. Det var derfor vigtigt, at de havde data nok, så de kunne rense tallene for andre mulige effekter.
De fik derfor adgang til UK Biobank, som er en af de største databaser i verden med helbredsinformationer om mennesker. I databasen er der genetiske data på mere end en halv million mennesker. De genetiske data er parret med en masse andre helbredsoplysninger og svar, som deltagerne har givet i forhold til deres livsstil.
Med dataen hentet ned på computeren‚ gik de i gang med at finde mønstre. Doug Speed og hans kolleger er langt fra de første til at undersøge det, men de fandt en ny måde at gøre det på, forklarer han.
"Den tidligere forskning har ikke været så opmærksom på, at en tidslig dimension måske spiller en rolle her. Folk begynder nemlig typisk at ryge, før de fylder 20 år, men bliver i gennemsnit først indlagt med en psykisk sygdom, når de er mellem 30 og 60 år."
"Rygningen kommer altså typisk før den psykiske sygdom. Faktisk lang tid før. I gennemsnit begyndte folk fra datasættet at ryge som 17-årige, mens de typisk først blev indlagt med en psykisk sygdom fra 30-års-alderen."
I dit genom - din samlede pakker med arvemateriale - findes der en række gener, som i en særlig variant gør, at din risiko for at blive ryger stiger. Faktisk spiller dine gener en næsten ligeså stor rolle som, hvis dine forældre eller venner ryger i forhold til, om du selv bliver ryger.
Dine gener påvirker om du bliver ryger
Hele 90 procent af de mennesker i datasættet, der røg eller havde røget, begyndte inden de fyldte 20 år. Sandsynligheden for, at du begynder at ryge senere i livet, er altså ret lille. Og faktisk er dine gener med til at bestemme, om du bliver ryger, forklarer Doug Speed.
"Når vi kiggede på de mange rygere i databasen, fandt vi en række genetiske varianter, der gik igen. Ved at kigge på tvillingestudier, hvor tvillingerne havde de samme gener, men voksede op i hvert sit hjem, kunne vi se, at generne kunne forklare 43 procent af risikoen for at blive ryger."
I de hjem hvor adoptivforældrene også røg, steg risikoen for at barnet begyndte at ryge. Røg forældrene derimod ikke, var risikoen mindre, men stadig større, når børnenes “rigtige” forældre havde været rygere og givet bestemte gener videre.
"Der findes en række genetiske varianter, som vi kan kalde “rygergener”. De mennesker i datasættet, der bar på rygergenerne, men ikke røg, havde mindre risiko for at udvikle psykiske sygdomme sammenlignet med de, der havde generne og røg," siger han og fortsætter:
"Fordi de genetiske varianter også ser ud til at have med risikoen for psykisk sygdom at gøre, var det her tidligere lidt mudret. Men vi sandsynliggør her, at det er risikoen for at begynde at ryge, der får risikoen for at udvikle psykiske sygdomme til at stige på grund af “rygergenerne”."
Nikotin ødelægger muligvis hjernen
Rent statistisk ser det altså ud til, at rygning fører til psykiske sygdomme såsom depression, bipolar lidelse og skizofreni. Hvorfor det sker, har Doug Speed og hans kolleger dog ikke nogen forklaring på. Kun en række teorier.
"Vi mangler at finde den biologiske mekanisme, som gør, at rygning fører til psykisk sygdom. En af teorierne er, at nikotinen hæmmer optag af signalstoffet serotonin i hjernen - og vi ved, at mennesker med eksempelvis depression producerer for lidt serotonin," siger han.
Når du tager en enkelt cigaret aktiverer nikotin produktionen af serotonin i hjernen. Det er blandt andet det, der gør, at du føler dig afslappet, når du har røget. Men bliver du ved med at ryge, får nikotinen den modsatte effekt. Den hæmmer i stedet serotoninen - og det kan gøre dig ængstelig, ked af det og ustabil.
"En anden forklaring kan være, at rygning giver mere betændelse i hjernen, som på sigt kan skade dele af hjernen og føre til forskellige psykiske lidelser. Men som sagt: Vi ved det ikke med sikkerhed endnu," siger han.
Ryger du en enkelt cigaret, strømmer nikotinen op i hjernen og binder sig til receptorer i nervecellerne. Når nikotin sætter sig på receptoren frigiver cellen serotonin, som blandt andet får dig til at slappe af. For meget nikotin har dog den modsatte effekt. Det blokerer for udskillelsen af serotonin. På billedet er en illustration synapsen - området mellem to nerveceller - hvor serotonin strømmer fra den ene celle til den anden.
Skal vi sætte alderen for cigaretter op?
Noget af det, som de nye tal viser, er, at vi sjældent begynder at ryge, efter vi er fyldt 20 år. Derfor kunne det måske være en god idé at kigge på, om vi skal sætte alderen for at købe cigaretter op, vurderer Doug Speed.
"Det kunne være en god måde at forhindre folk i at begynde på. Igen kender vi ikke forklaringen på, hvorfor folk ikke begynder at ryge efter de er fyldt tyve, men måske skyldes det, at vi bliver mindre og mindre risikovillige med alderen," siger han og fortsætter:
"Derfor kan det godt være, at det kan have en effekt at ændre loven og sætte alderen op. Noget kunne tyde på det."
Tallene, som undersøgelsen bygger på, er britiske. De bygger altså ikke på danskere. Alligevel tror Doug Speed at forskellene, hvis der er nogen, er meget små.
"Danmark og Storbritannien minder meget om hinanden, og jeg vil vurdere, at de er ret sammenlignelige. Når det er sagt, er vores næste skridt faktisk at lave den samme undersøgelse med tal fra Danmark og Finland. Det er blot dyrere at få adgang til de tal, så vi lavede først et pilotstudie med de britiske for at se, om der var en sammenhæng," slutter han.
