3 ting, du bør ændre på, hvis du sover dårligt

Sundhed

06/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

22 procent af danskerne plages af dårlig søvn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne plages i stigende grad af søvnbesvær.

Ifølge tal fra Den Nationale Sundhedsprofil har cirka 22 procent af danskerne været ”meget generet” af træthed i en konkret 14-dages periode i 2023. Det tal lå til sammenligning på cirka 15 procent i 2010.

Ifølge Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker hos Københavns Universitet, skyldes stigningen dels et øget stressniveau hos danskerne, og dels at søvnen fylder mere i vores bevidsthed.

"En massiv mediedækning om søvnens betydning har fået flere til at frygte konsekvenserne ved søvnmangel – og de bør også tages alvorligt, da de omfatter risiko for sygdom og forringet kognitiv funktion og evne til at koncentrere sig, løse problemer og afstemme følelser," påpeger Birgitte Rahbek Kornum.

Danskernes øgede opmærksomhed på søvnmangel får flere til at opsøge rådgivning om god søvn, erfarer den danske sengeforhandler Drømmeland, der har eksisteret siden 1975 og i 2023 havde en historisk høj omsætning.

"God søvn er blevet en megatrend, og mange flere er begyndt at henvende sig for at få grundig rådgivning om, hvordan man opnår den eftertragtede gode søvn. Især under corona havde mange bedre tid og økonomi til at investere i søvnen, og tendensen ser ud til at være blivende. Med inflation og stigende renter er danskerne dog blevet mere prisorienterede i valget af seng," siger Jonas Theis Nielsen, sengerådgiver i Drømmeland, og tilføjer:

"Vi oplever dog, at de fortsat opfatter sengen som en langtidsinvestering i deres søvn og trivsel og derfor vejer prisen op mod komfort og kvalitet. Ideelt set skal vi mennesker have mindst otte timers søvn i døgnet svarende til fire måneder om året og en godt tredjedel af vores liv. En øget bevidsthed om det får flere til at søge rådgivning om søvnen frem for blot at vælge den billigste seng."

Tre forhold fremmer søvnen

I takt med at flere er blevet opmærksomme på søvnen, spiller sengens udformning en større rolle.

Hos Svane, der er en norsk sengeproducent med over 85 års erfaring med udvikling af premium-senge, har Magnus Hessevik, der er leder for produktudvikling, forsket i formlen på optimal søvn i over 20 år.

Han forklarer, at der skal tre egenskaber til, for at sengen fremmer søvnen.

"Kroppen regulerer søvnen helt af sig selv, og først når kroppen bliver forstyrret, afbrydes søvnen. En flad madras fordrer en uhensigtsmæssig soveposition, som kan forhindre en i at falde i den dybe søvn, hvor kroppen og hjernen restituerer mest. Søvnkomfort er i stedet bygget op om tre vigtige egenskaber – trykaflastning, støtte og ventilation. Når de er i balance, vil man få en god og sammenhængende søvn," siger Magnus Hessevik.

"De tre egenskaber giver en mere rolig søvn, fordi blodcirkulationen forbedres, og kroppens bevægelse dæmpes," uddyber Magnus Hessevik.

Forkert seng giver fysiske gener

Ifølge Drømmelands søvnrådgiver Jonas Theis Nielsen søger mange danskere også at reducere fysiske gener i hverdagen gennem trykaflastende og tilpasningsdygtige sengematerialer.

"Er sengen for blød, for hård eller uformelig, understøttes blandt andet ryghvirvlen dårligt, og det kan give fysiske gener i hverdagen som hovedpine og myoser i skulder- og rygparti," siger Jonas Theis Nielsen og tilføjer:

"Man bør vælge en trykaflastende madras med zoneinddelte fjedre, så affjedringen understøtter en lige rygsøjle, og de mest udsatte områder som skuldre og hofter synker dybere ned i madrassen. Er man i tvivl, om man ønsker en blød eller hård madras, er det muligt at få vendbare madrasser med to fastheder, som kan vendes efter behov."