Klar til EM? Her kan du sende din opbakning til landsholdet

Sport

15/05/2024

Foto: Forenet Kredit
Foto: Forenet Kredit

Skrevet af J. Bøgen

Hvordan tror du, det går i Tyskland?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Halli, halli, hallo!

Nogle af os husker stadig de gode gamle fodbolddage i 1986, hvor vi næsten vandt i Mexico.

VM i 1986 udbredte ikke kun fodboldfeber, men også et nyt fan-fænomen: Bølgen!

Og med bølgen sendte fanskaren på lægterne en bølge af kærlighed og opbakning til fodboldheltene på grønsværen.

Nye tider: Nu kan alle være med til at lave bølgen

38 år er gået. Og lige om lidt skal Herrelandsholdet til EM-slutrunden i fodbold i Tyskland. 

Men det er nye tider.

For takket være moderne digitale medier kan hele Danmark være med til at lave bølgen og sende Herrelandsholdet afsted på en bølge af overskud. 

Alle kan uploade deres bølge

Du kender måske Forenet Kredit fra landsholdenes trøjer. Det er foreningen bag Nykredit og Totalkredit, og officiel partner for Herrelandsholdet, Kvindelandsholdet og breddefodbold over hele Danmark.

Og nu har foreningen taget initiativ til at formidle en bølge af støtte, der skal komme fra hele landet indtil den rammer landsholdet. 

”Ligesom vi sender overskuddet til kunderne, vil vi gerne sende en bølge af overskud til herrelandsholdet, inden de drager mod EM. Derfor har danskere fra hele landet nu mulighed for at dele deres egne bølger på embølgen.dk, så vi sammen kan sende de danske fodboldherrer godt af sted,” fortæller Marie Bender Foltmann, direktør i Forenet Kredit

Man kan lave bølgen på sit arbejde, i sin skole, sin fritidsklub, med sine venner, i bussen, S-toget – eller helt alene – og uploade den på www.embølgen.dk.

Udover at støtte landsholdet med opbakning kan man være så heldig at vinde billetter til landskampen Danmark-Sverige i Parken i juni.

DBU: Støtte fra hele Danmark varme

Hos DBU bakker man op om konceptet, og støtten fra danskerne vækker begejstring. 

"Vi er begejstrede for, når vores partnere aktivt engagerer sig i vores landshold og skaber kampagner med værdi for både fans, landshold og partneren selv. Det har stor betydning, når stemningen skyller ind over landet. Derfor glæder det os, når Forenet Kredit viser den bølge af opbakning fra Danmark, som Herrelandsholdet kommer til at opleve under EM i Tyskland," siger Birgitte Mabeck, kommerciel direktør i DBU. 

Bølgen er allerede startet

Mange steder over hele landet er børn og voksne allerede godt i gang med at lave bølgen. Og blandt de første til at lave bølgen og uploade den, var CP (cerebral parese) landsholdene.  

“Vi vil gerne være med i EM Bølgen, fordi vi også er landshold, og vil gerne vise resten af Danmark, at vi er en del af fodboldfælleskabet, hvor det danske A-Landshold er en samlende faktor for hele landet. Og fordi vores landsdækkende CP-hold kan være rollemodel for børn og unge med et fysisk handicap, og derved motivere dem til at spille fodbold. EM Bølgen er en sjov og inspirerende måde at vise fællesskabet,” fortæller Len Nosell, leder af CP Fodbold Center i FC Storebælt.

Det er nemt at være med. Gå ind på www.embølgen.dk og upload din bølge inden 26. maj.