Danskerne vil have Michael Laudrup: Men her er Danske Spils nye topkandidat til at blive landstraæner

Sport

15/10/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Hos Danske Spil kan man oddse på fodboldkampe - men også på den nye landstræner...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For få dage siden lå Brian Riemer langt nede i feltet, som en af mange kandidater til posten som ny træner for det danske herrelandshold i fodbold – men så blev han fyret som træner i Anderlecht og vupti:

Nu er han den varmeste kandidat til dansk fodbolds fineste trænerjob, hvis man spørger oddssætterne hos Danske Spil.

”DBU har helt sikkert mange kriterier til den kommende landstræner – og et af de allervigtigste må være, at timingen er den rigtige, og her skiller Brian Riemer sig positivt ud fra de andre kandidater. Han er lige kommet fra et topjob i belgiske Anderlecht, så han er dels stadig et varmt navn, og dels så er han ledig på markedet. Brian Riemer er et god bud – lige nu er han det bedste bud. Timingen passer bare,” siger oddssætter for Danske Spil, Mathias Reimer Larsen, som også lægger vægt på, at flere af de nuværende spillere på landsholdet har trænet under Brian Riemer i Anderlecht.

Flere ting taler for

Det har givet heller ikke skadet Brian Riemers chancer, at den tidligere norske Manchester United-træner, Ole Gunnar Solksjær, tilsyneladende lige har takket nej til DBU-jobbet fordi han forhandler til anden side.

Mens Danske Spils oddssætter lige nu gætter på Brian Riemer, så peger Danske Spils kunder dog entydigt på en gammel kending: Michael Laudrup.

”Blandt vores kunder er der slet ingen tvivl. Michael Laudrup er suverænt den kandidat, som flest har peget på. Det er tydeligt, at danskerne ikke har glemt ’Mister’, selv om det efterhånden er længe siden, at han har tryllet både på og udenfor banen,” siger Danske Spils oddssætter.

Sådan oddser kunderne hos Danske Spil

  • 20 procent tror på Michael Laudrup

  • 11 procent tror på Lars Knudsen

  • 9,5 procent tror på Wieghorst

  • 9,5 procent tror på Thomas Frank

  • 7 procent tror på Kent Nielsen

  • 7 procent tror på Bo Henriksen

  • 7 procent tror på Frank de Boer

  • 1 procent tror på Brian Riemer