Underholdning til rejsen - aktiviteter for de små på de lange køreture

Sponseret indhold

29/03/2023

Skrevet af Redaktionen

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Børn og bil er ikke altid det fedeste match. At sidde stille i et bilsæde i mange timer er noget, som de færreste børn synes er særlig sjovt. Det kan være svært som helt lille at forstå, hvorfor man skal sidde der og glo ud af vinduet på de kedelige lange motorveje.

Hvis du gerne vil have en biltur uden klynken og klagen, så er det en god ide, at gardere sig med en masse underholdning til de lange rejser. I denne artikel får du nogle eksempler på, hvordan bilturen kan gøres lidt sjovere. 

Leg nogle sjove billege

Der er masser af sjove billege, som både du og dit barn kan underholde jer selv med. I kan lege alfabetlege, gæt en sang, 20 spørgsmål til professoren og meget mere. Det kommer selvfølgelig an på, hvor små børnene er, da nogle billege godt kan blive lidt for udfordrende.

For de helt små kunne det være optimalt at øve alfabetet, mens man er på tur. Det kunne for eksempel være at tænke på et dyr eller en ting, som starter med hvert et bogstav i alfabetet. 

Til de lidt ældre børn kan man godt skrue lidt op for niveauet og for eksempel lege navneordsleg. Den første siger et navneord, den næste siger et ord, der er sammensat af det første ord plus et nyt ord som for eksempel: bondegård, fiskedam, vin glas, og så videre. 

Tablets til film og spil

Hvis I er ude på en lang køretur, så kan man som forældre godt blive træt af, at skulle stå for alt underholdningen. Her er det dejligt at få en lille pause, og lade den lille sidde med en tablet. Tablet til børn kan bruges til at se film, høre musik, læse eller spille spil. 

Nogle af spillene er endda enormt læringsrige, så man kan få trænet sit alfabet, lægge puslespil eller øve sig på små matematikstykker. Der er selvfølgelig også plads til de mere underholdende spil som Angry Birds, Subway Surfer og Fruit Ninja. 

Snacks til bilturen

Man kan ikke undgå at blive sulten, hvis man er ude og køre i mange timer.

Bilturen bliver en hel del mere tålelig, hvis der er pakket noget lækkert at hygge sig med. Sørg for at have lavet madpakke, pakket snacks og smidt drikkevare på køl til de sultne og trætte unger i bilen.