Superoptimering af familielivet
De fleste kender nok den her scene fra familielivet. Mor og far har endelig fri, og nu starter ulvetimen. I entréen tager far tøj af børnene, mens mor rører i en gryde med kødsovs og hælder pasta i en anden gryde med kogende vand. Begge børnene bliver parkeret i sofaen med Ipads, mens forældrene forsøger at få koordineret det næste skridt.
Scenen vidner om, at danske børnefamilier har travlt. Faktisk viste en undersøgelse fra 2015, at mor og far har europarekord i arbejdstid og på deres arbejdsplads bliver skruetvingen konstant strammet. Og selvom vi nu skriver 2023, er der ingen grund til at tro, at det har ændret sig. Arbejdspladsen er superoptimeret, og det gør vores familieliv superoptimeret.
For Anne Ravn Grønholt er den og andre hektiske scener fra familielivet derfor ikke tilfældige: ”Vi trækker arbejdsnormen med ind i familielivet. Vi superoptimerer vores familieliv, og det gør, at vi mister nysgerrighed for hinanden og glemmer at være nærværende.”
Den dybe skade på børnene
Forældrene superoptimerer alle facetter af deres liv – og det har for Anne Ravn Grønholt en meget negativ påvirkning på børnene, da de lærer en uheldig tilgang til tilværelsen af dem: ”Børnene ser, at deres forældre superoptimerer deres eget liv, og det spejler de i deres eget liv. Men superoptimering kan man kun holde til i kortere perioder. Børn har ikke længere mulighed for at trække stikket, så det slider på dem, og over længere tid skaber det stress og angst.”
Ud over det, fortæller hun, lærer superoptimeringen os at tænke kortsigtet – og det går også ud over vores børn. Hun er selv 52, og hun ser en stor forskel mellem den nutidige generation af forældre og hendes egne forældre: ”Vi er blevet meget mere sikkerhedsorienteret i dag. Dengang jeg var barn, fik vi lov til at fejle meget mere. Men i dag tillader vi ikke det, fordi vi tænker for kortsigtet. Så vi curler vores børn, og det gør, at de ikke får lov til at prøve og fejle – og lære dem selv og deres egne grænser at kende”
For Anne Ravn Grønholt har det den pris, at mange unge mennesker ikke har den nødvendige kerne til senere i livet: ”Når de så kommer ud i voksenlivet fx på arbejdsmarkedet uden at kende sig selv og deres egne grænser, så ved de ikke, hvornår de skal sige fra og de mister sig selv, ligesom jeg gjorde.”
Opsang til forældrene
Det er også derfor, Anne Ravn Grønholt har skrevet ”Performancemennesket – Om at navigere i et præstationssamfund”, der udkommer d. 4. maj. Hun mener nemlig, vi kan blive bedre til at få øje på den skade, som vi gør på os selv og på vores børn, når vi superoptimerer os.
Og hun taler af egen erfaring, for hun har selv mærket den skade superoptimeringen gør på en. I sin ungdom kørte hun med 120 km/t, og hun er stadig overrasket over konsekvenserne: ”Det er utroligt, at man sådan kan rive sig med på autopilot, og superoptimeringen af mig selv gjorde så også, at jeg tabte mig sig selv i det. Jeg følte kun, jeg var en succes, fordi andre sagde det til mig.”
Hun er nu kommet styrket ud på den anden side, og det har givet hende et unikt blik for superoptimerings pris – og særligt for familien. I bogen fortæller hun derfor om udfordringerne, men for at det hele ikke skal være alt for dystert stiller hun sig også op på ølkassen for at give en løsning:
”Man skal lære at blive modig nok til at gå imod flokken, ellers ender man med at gå på kompromis med sig selv. Man har én forbandet pligt, det er at passe på sig selv. Forældre bør være ligeglade med ugeblade, og i stedet sige til sig selv, at de vil have tid til sine børn. Men det betyder også, at de er nødt til at give afkald på noget. De kan ikke både være rige og stadigvæk have meget tid.”
Og har du lyst til at blive endnu klogere på emnet, kommer hendes interviewbog d. 4. maj. I bogen taler hun med en række kendte mennesker som Lola Jensen & Emilie van Hauen om blandt andet familieliv og præstation. Men hun snakker også om de mange andre steder, hvor vi forventes at skulle præstere som fx i parforholdet og på arbejdet. Læs mere om bogen og forudbestil den her.
