40-års jubilæum for ”Midt om natten”: Her er 3 ting, du ikke vidste om tilblivelsen og turnéen

Sponseret indhold

25/10/2023

Foto: Jan Lysdahl / Historia
Foto: Jan Lysdahl / Historia

Skrevet af Emil B.

Kan du huske, dengang ”Midt om natten” landede i pladebutikkerne (ja, dengang var det jo pladebutikker)? De fleste husker det, da det trods alt er Danmarks ubestridt bedst solgt plade med hele 650.000 solgte albums til dato. Og for Jan Lysdahl spiller den en særlig rolle, da han i 1983 var ”manden bag gryderne” med Kim Larsen. Så i anledning af det 40-års jubilæum deler vi 3 ting fra hans erindringsbog: ”Et hammerfedt liv”.

1.     Kim Larsen stærkt overrasket til audition

Undervejs i indspilningen af ”Midt om natten” manglede Kim Larsen en trommeslager. Poul Bruun, der var  pladeproducer og pladeselskabsdirektør for Kim Larsen, fik fra ukendte kilder af vide, at Jan Lysdahl kunne spille på trommer. Derfor hev han ham ind til en audition.

Poul Bruun vidste dog ikke, at Jan Lysdahl var tidligere praktikant for Kim Larsen, hvor han lavede alt for tynd kaffe til ham og resten af Gasolin gutterne i studiet. Derfor mødte han ham med ordene: ”’Nej, ikke ham der!’ Poul slog ud med armene og sagde: ’Giv ham nu en chance, for fa’en!’”

Og det gjorde han heldigvis, og du kan læse meget mere om den vilde audition i ”Et hammerfedt liv”.

2.     Komplimenter stod ikke i kø fra Kim Larsen

Mens indspilningerne stod på, tog bandet indimellem ud for at få luft fra studiet. En af gangene kørte de til Randers, hvor de på en lokal beværtning fik lov at jamme. I løbet af aftenen satte Poul Bruun sig hen til Kim Larsen og fortalte ham, at han skulle huske at komplimentere bandet for deres indsats.

Kim Larsen vred sig i stolen, men gik så hen til bandet og sagde til dem, ”det ikke var helt dårligt, det vi præsterede i studiet.”

3.     Kim Larsen var ekspert i sceneshow

Det er ikke noget nyt, at Kim Larsen var dygtig til at være på scenen. Det ved alle, der har været til koncert med ham. De færreste ved dog, at det også var et håndværk for ham. Og under turnéen ”Midt om natten” fortalte han Jan Lysdahl, at han skulle spille en trommesolo i ”Rabalderstræde”, som Søren Berlev havde gjort det i Gasolin.

Dét gjorde Jan Lysdahl efter bedste evne, men derefter kom Kim Larsen hen til ham: ” “Jazz, du skal slå en koldbøtte oven på bordet, hvor alle kan se den, ikke under bordet, hvor ingen kan se den.”

Derefter forklarede Kim Larsen så, at han skulle starte med stortrommen og få publikum til at klappe i takt, og når folk var med, kunne jeg gå i gang med alt mit ’jazz’. Det gjorde Jan Lysdahl så og fortryllede publikum.

Og i ”Et hammerfedt liv” får du mange flere anekdoter og betragtninger over Kim Larsen, hans band og de mange andre, som Jan Lysdahl har spillet med, bl.a. Sanne Salomonsen, Hanne Boel, Jacob Haugaard og Rasmus Nøhr.