4 uundværlige bøger om at være flaskebarn – og bryde social arv

Sponseret indhold

17/10/2023

Foto: Hoi Forlag
Foto: Hoi Forlag

Skrevet af Vimal N.

I artiklerne herunder får du 4 værker, der viser, hvordan flaskebørn, altså børn med alkoholiske forældre, oplever deres tilværelse og forsøger at overvinde deres sociale arv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I de her tider bliver kontanthjælpen løbende skåret ned, psykiatrien er presset, og familierne har det sværere end nogensinde. Det lider børnene under, og særligt børn med alkoholiske forældre, kaldet flaskebørn i daglig tale, er udfordret. Her kan litteraturen tilbyde en skildring af børnenes følelsesliv og oplyse om de skader, det giver. Men den kan også vise, hvordan det er muligt at bryde fri – på trods af systemet og på trods af deres forældre. Og herunder får du 4 eksempler på netop det. 

Glasbørnene af Else Marie Pedersen 

Glasbørnene er en roman af Else Marie Pedersen om de to flaskebørn Martin og Daniel, der lever sammen med en alkoholisk mor. De to drenge svigtes jævnligt og stikker til sidst af. 

De flygter til skurbyen, hvor Martin har boet sammen med moderen, da hun ventede Daniel. De får lov til at bo hos et par ældre mennesker, Martin kender fra sin tid derude. Endelig møder de menneskelig kærlighed og omsorg. 

Der går dog ikke længe, før drengene bliver efterlyst, og da Martin hører, at Cykel-Ole ved det og vil ringe til politiet næste dag, stikker Martin af med den sovende Daniel. De beslutter sig for at ro til en ø for at slippe helt væk. Men er det muligt? 

Glasbørnene er en dramatisk bog, hvor Martin skal frygtelig meget igennem. Heldigvis er der dog lyspunkter til sidst. 

Find den her

Mælkebøttebarn af Sandra Gustaffson 

I Mælkebøttebarnet skildrer Sandra Gustafssons en barndom præget af en ustabil mor, der taler med væggene, låser sig inde på værelset og pantsætter Sandras legetøj for at få råd til rosévin og cigaretter. Men situationen bliver ikke bedre, da Sandra flytter hjem til sin far. For her foregår det meste af tiden på værtshus og med en al for høj alkoholpromille.  

Da Sandra møder sin kommende mand, Dick, kæmper de begge med at finde lykken – det, de begge har stræbt efter. Men for Sandra er et stabilt familieliv med to børn og en mand måske for godt til at være sandt.  

Mælkebøttebarnet er en roman, der giver indblik i kampen for et flaskebarn. En pige, der skal finde fodfæste som kvinde i et kaotisk i liv præget af manglende kærlighed. 

Find den her

Da litteraturen satte os fri… & Da vi slap litteraturen fri... af TUBA 

TUBA står Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere, og ”Da litteraturen satte os fri…” & ”Da vi slap litteraturen fri...” er en antologiserie skrevet af børn om deres liv som flaskebørn. 

Idéen kom fra en skriveworkshop på TUBAs årlige sommerhøjskole i 2017, hvor en forfatter, som underviste de unge, blev opmærksom på deres påfaldende talent. På baggrund heraf opstod ideen til at skabe nogle endnu bedre rammer, hvor unge i TUBA kunne få mulighed for at gå i dybden med deres skrivelyst. Den idé blev til TUBAs Skriveskole 

Serien er foreløbigt udkommet i tre årgange. 

Find den her

Rampen af Jesper Stein 

De fleste kender Jesper Stein for hans krimiserie om politimanden Axel Steen, som har markeret sig med 6 bind. Men han er også selv flaskebarn, og de oplevelser skildrer han i ”Rampen”. 

I ”Rampen” viser Jesper Steins sit forhold til sin svigtende far og omklamrende mor. Hans far, forfatteren, litteraturkritikeren og gymnasielæreren Finn Stein Larsen, forelsker sig i en af sine elever og forlader sin kone gennem 29 år.  

Bogens Jesper Stein efterlades med sin indebrændte, depressive og rådvilde mor som omklamrende kræver Jespers sympati og opmærksomhed. På overfladen lever han et liv som charmerende og festlig ung mand, mens han hjemme står i en grænseoverskridende tæt relation til sin utrøstelige mor.  
 
”Rampen” er en roman, hvor Jesper Stein udforsker sin og sin egen familiehistorie med alkoholmisbrug, der gentager sig i generationer.  

Find den her