Nu kan du få dronningen som nabo: Royalt hus sat til salg

Royalt

06/02/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Drømmer du om en villa med royalt islæt?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ejendomsmægler fra Nordfyn kan nu udbyde en helt unik villa i Frankrig - den har nemlig været ejet af kongehuset.

Det skriver TV2fyn

Det er dronningen, der har valgt gardinerne og på væggene hænger prins Henriks malerier, og det bliver de ved med:

"Vi vil pryde det med noget nordisk stil, så det bliver lækkert og velkomment at komme derned, men der vil stadig være nogle kongelige effekter i huset. Særligt kunst af prins Henriks, og gæstebogen, som han også har skrevet i, bliver der også, uddyber mægleren," siger ejendomsmægler Marie Louise Pedersen.

Hun ejer Bordfynbo i Bogense og det er dem, der skal sælge huset, der blev opført i 2008 af hendes majestæt dronningen og prins Henrik.

Nabo til dronningen

Det var planen at huset skule huse de kongeliges PET-folk, når de rejste til Château de Cayx, og derfor får du altså dronningen som nabo, hvis du køber huset.

Den tidligere ejer var en af prins Henriks gode venner, som undtagelsesvist fik lov til at købe boligen. Nu vil han dog finde noget andet, men ønsker at huset bliver på danske hænder fordi det ville være i prins Henriks ånd.

Henrik navngav nemlig huset efter sin yndlingsdrue. Malbec.

Kun 1,2 millioner

Kunne du tænke dig at få dronningen som nabo, så kan du købe dig ind for 1,2 millioner kroner.

Huset skal efter planen sættes til salg i seks andele, som hver koster 1,2 millioner.

Udbuddet finder sted i samarbede med Trine H. Pfeiffer der ejer firmaet Simply Sun, der til dagligt arbejder med netop at sælge dele-feriehuse i Spanien.