Harry og Meghan i unåde: Har kostet 4,3 millioner pr. minut

Royalt

06/04/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Prins Harry og Meghan Markle har bragt sig selv i unåde, og har fået et 'lille puf', efter deres forventede podcasts ikke har set dagens lys.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Prins Harry og Meghan Markle kæmper for at beholde deres aftale med Spotify, der har en værdi på 157 millioner kroner.

Aftalen indebærer, at ægteparret skal producere en række podcasts til platformen, men hidtil er det kun blevet til et enkelt afsnit på et år. 

Det har resulteret i, at de er havnet i unåde hos Spotify, og ledelsen har givet hertugen og hertuginden af Sussex et 'lille puf', for at få dem til at lave en opfølger til deres 35 minutter lange specialafsnit i december 2020.

Det skriver de britiske medier The Sun og Daily Mirror.

På trods af deres aftale med at producere en række podcasts til Spotify ikke er blevet overholdt, har de haft tid til at deltage i andre podcasts og tv-programmer.

Harry har blandt andet deltaget i et afsnit af podcasten Armchair Expert i maj sidste år, mens Meghan var en del af Ellen DeGeneres-showet i november 2021. Hertil kommer deres eksklusive interview med Oprah Winfrey i marts samme år.

Efter at have indset, at aftalen med Harry og Meghan indtil videre har kostet dem 4,3 millioner kroner i minuttet, er Spotify angiveligt 'forvirrede' over, hvorfor parret ikke har produceret indhold som aftalt.

Streamingplatformen siges derfor at have kontaktet parrets Archewell Audio-brand, hvilket de har gjort med henblik på at sikre, at der bliver fulgt op på den milliondyre aftale.

"Spotify var glade, da de lavede aftalen med parret, men manglen på indhold har forvirret dem. Især da de ikke ser ud til at have noget problem med at producere indhold til andre platformen," fortæller en kilde til The Sun.

Efter at have hyret den erfarne podcast-producer Rebecca Sanas, forventes det, at parret vil udgive en række nye afsnit af deres podcast i løbet af julen.

"Da Harry og Meghan underskrev Spotify-aftalen i december, havde de ikke rigtigt et komplet lydteam bag sig, der var ingen scripts klar, og de havde ikke lavet podcasts før. Juleafsnittet blev kastet sammen, en selvom det blev godt modtaget af fans, var det svært for dem at lave det," siger en anden kilde.

Harry og Meghan begyndte at lede efter kommercielle aftaler, efter de blev afskåret fra prinsens familie som følge af deres beslutning om at bryde med de royale pligter.

I dag bor parret i et palæ i Montecito i Californien, der kostede Harry og Meghan 96 millioner kroner, da de købte det.