Særlig årsag: Derfor er der sengetæpper på hotelsenge

Rejse

10/11/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er nemlig ikke til pynt

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når du træder ind på et hotelværelse, mødes du ofte af en pænt redt seng med flere puder, og ved fodenden et smalt stykke stof. Det kan umiddelbart ligne en lille, farverig detalje, som hotellet har tilføjet for at skabe en hyggelig atmosfære. 

Men det smalle sengetæppe ved fodenden har en langt vigtigere funktion, som handler om gæsternes hygiejne og komfort.

Det skriver det tyske medie CHIP.

Skal beskytte sengetøjet

På mange hoteller findes der få siddepladser i værelset, og derfor sætter gæster sig ofte på sengen – oftest med deres tøj på. 

Her kommer sengetæppet ind i billedet: Det fungerer nemlig som en slags barriere mellem det rene sengetøj og de bakterier og støvpartikler, som har samlet sig på tøjet i løbet af dagen. 

På den måde sikrer sengetæppet, at du stadig kan lægge dig i en ren seng om aftenen, selvom fodenden i løbet af dagen har været en "hvileplads" for de beskidte sko.

Binder rummet sammen

Mange hoteller benytter sig af slidstærke tekstiler til sengetæpperne, som kan tåle gentagne vaske og dermed forbliver pæne og rene. Samtidig spiller farvevalget ofte en rolle. 

Mens sengetæpperne typisk er farverige og matcher rummets stil, er selve sengetøjet næsten altid hvidt. Denne farve er valgt med omhu, da hvid symboliserer renhed og friskhed – noget, hotelgæster værdsætter. 

Samtidig kan hvidt sengetøj vaskes ved høje temperaturer, hvilket sikrer, at bakterier elimineres, og at sengen altid fremstår ren og indbydende.

Så næste gang du tjekker ind på et hotelværelse og ser et sengetæppe, ved du, at det ikke kun er der for pyntens skyld.