Januar og februar er højsæson for sommerferiebestillinger og derfor sidder mange danskere lige nu og planlægger, hvor de skal hen.
Men med uoverskueligt mange hoteller at vælge imellem, kan det være svært at vide, om man har fundet det perfekte hotel, inden man kommer derned.
En undersøgelse fra det britiske rejsebureau, First Choice, som er en del af TUI Group, konkluderer, at to ud af fem gæster er overvældede og bange for at træffe den forkerte beslutning, når de skal bestille deres næste ferie.
Gæsterne bruger i gennemsnit 53 timer om året på at planlægge deres sommerferie.
Har lavet forarbejdet
Som en lille hjælp har TUI samlet de ti hoteller, som deres danske gæster har givet de højeste karakterer efter at have besøgt dem.
”Hotellisten er en blanding af alt fra trestjernede til femstjernede hoteller. Vi ved, at mange gæster foretrækker det velkendte, når de rejser på ferie, og at værdi for pengene betyder mest. Grækenland er vores mest populære rejsemål i sommerperioden og dominerer naturligvis listen, men det er også interessant at se et hotel i Tyrkiet øverst. Tyrkiet er længere nede på listen over danskernes foretrukne destinationer, men her føler gæsterne ofte, at de får værdi for pengene, fordi service og kvalitet er i top, selvom det ikke nødvendigvis er blandt de dyreste sommerferieprodukter, vi har på hylderne,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef for TUI.
Hotellerne på listen svinger fra 3 til 5 stjerner.
TUI Blue Barut Andiz, Antalyakysten, Tyrkiet
Thalassa Beach Resort, Kreta, Grækenland
Blue Star Euophoria Resort, Kreta, Grækenland
Atlantica Imperial Resort, Rhodos, Grækenland
Novella Apartments, Antalyakysten, Tyrkiet
Blue Star Protur Playa Cala Millor, Mallorca, Spanien
Ilios Beach, Kreta, Grækenland
Christina Apartments, Kreta, Grækenland
Atlantica Kalliston Resort & Spa, Kreta, Grækenland
Blue Star Barut B Suites, Antalyakysten, Tyrkiet