Kendt TV-kok inviterer til det græske Caribien – det er ikke en vægttabsrejse

Rejse

26/07/2024

Jesper Panorama, Holger Riis (Rejselede, Primo Tours), Silke Joy Nielsen (Rejseleder, SunCharter), Alexander Thulsted Christensen (Rejseleder, Århus Charter) og Camilla Panorama. Foto: Travelheart Sun
Jesper Panorama, Holger Riis (Rejselede, Primo Tours), Silke Joy Nielsen (Rejseleder, SunCharter), Alexander Thulsted Christensen (Rejseleder, Århus Charter) og Camilla Panorama. Foto: Travelheart Sun

Skrevet af J. Bøgen

Han er blandt andet kendt som TV-kok på Go’ Morgen Danmark og fra ”fem fede kokke”.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sivota i Grækenland er en af gæsternes favoritdestination i Primo Tours og bliver også kaldt det græske Caribien.

Det har tv-kokken Jesper Panorama Pedersen mærket på egen krop, og nu er han gået sammen med Primo Tours, Århus Charter og SunCharter om et helt nyt rejsekoncept, hvor han selv sammen med sin hustru Camilla er med og er vært for daglige aktiviteter, som kan være med til at kickstarte nye, sunde vaner.  

"Det er på ingen måde et krav, at man har brug for at tabe sig for at være med, men man kan se frem til en fantastisk ferie, hvor man kommer hjem fra ferien uden dårlig samvittighed over overflødige feriekilo. Det er ren win-win i mine øjne, forklarer Jesper Panorama Pedersen.  

Kæmpe vægttab startede med små gåture 

Jesper Panorama Pedersen har rigtig god erfaring med, hvad der virker, hvis man gerne vil tabe sig, og for ham var det de små daglige gåture, der kickstartede et vildt vægttab.  

"De små, daglige gåture blev for mig startskuddet til min store forvandling. En travl hverdag blokerer ofte for at komme i gang med nye gode vaner, og derfor er mit mål for turen at være med til at motivere mine medrejsende til at starte de gode vaner med en daglig gåtur på ferien, hvor hverdagen er sat på pause," siger Jesper Panorama Pedersen.  

Han vejede selv 145 kg, før han deltog i Tv-programmet fem fede kokke, og det var netop afbrækket fra hverdagen og et nyt fællesskab, der fik sat skub i de nye gode vaner, som endte med et varigt vægttab.  

"Det var altafgørende, at jeg startede mit forløb i et fællesskab med fire kokkekollegaer. Derfor håber jeg også, at der på tværs af de medrejsende vil opstå et fællesskab som fortsætter, når vi kommer hjem til Danmark igen," forklarer Jesper Panorama Pedersen.  

Sjove fysiske aktiviteter 

Der er tre muligheder for at komme med Jesper Panorama Pedersen på en aktiv ferie. De første to er fra 4.-11. oktober i år og fra 30. maj – 6. juni 2025 i Sivota, og derudover er der en rejse den 20.-27. januar 2025 i Porto Santo.

På alle rejser er der planlagt mange forskellige aktiviteter – blandt andet daglige gåture og et foredrag med Jesper Panorama Pedersen.  

"Udover de daglige gåture og et foredrag om mine erfaringer med at skabe nye gode vaner, så er der også en række andre aktiviteter på turen, som faciliteres af en DGI uddannet instruktør. Jeg har lovet, at jeg vil danse forrest til Zumba, så det bliver ikke kønt, men jeg lover, at det bliver sjovt," siger Jesper Panorama Pedersen.  

Læs mere om rejserne her:

www.primotours.dk/jesper-panorama

www.aarhuscharter.dk/jesper-panorama

www.suncharter.dk/jesper-panorama