Skal du på krydstogt? Måske ombestemmer du dig, når du hører, at alle krydstogtskibe har et rum, de færreste kender til

Rejse

17/02/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Liam T.

Det giver imidlertid god mening, at de har sådan et.

Krydstogter er blevet et meget populært emne på de sociale medier, hvor man kan se alt fra folk, der pakker deres liv sammen for at bo permanent på et krydstogtskib, til medarbejdere, der afslører hemmelighederne bag kulisserne.

Men hvis du har en krydstogtsferie på din liste over ting, du gerne vil nå, inden du stiller træskoene, er der nogle ting, du nok bør vide, inden du begiver dig ud på havet.

Eksempelvis hvor kulsort, der er om natten.

Lighus ombord

Et af de sociale medier, hvor krydstogter er et brandvarmt emne, er TikTok. TikTok-brugeren @chasingthedream.hj har delt nogle af de lidt mere obskure oplevelser, som du måske vil få på et krydstogtskib, inklusive det faktum, at musikken stopper, når solen går ned.

TikTok-kreatøren forklarede i sin video: "Krydstogter er fantastiske, indtil du indser, hvor mørkt havet bliver om natten."

Men der er en anden "hemmelighed", som måske endda er værre end mørke.

Chasingthedream.hj chokerede brugere af TikTok med en video, der panorerede over bådens dæk, mens festglade gæster hyggede sig. Alt gik umiddelbart godt ombord på skibet. Videoens festlige stemning forsvandt dog hurtigt, da kreatøren nævnte, at et lighus måske lurer lige under festlighederne.

Så er det virkelig sandt?

Skal kunne opbevares en uge

Cruise Mummy bekræftede spekulationerne, da de udgav en informativ artikel, der beskrev, hvorfor skibe har et lighus, og hvad det indebærer for personalet på et krydstogt.

Bloggen bekræftede: "Alle krydstogtskibe skal have lighusfaciliteter, hvor et lig kan opbevares i op til en uge."

De skrev følgende om processen, hvor en passager uheldigvis afgår ved døden: ”Når en krydstogtspassager dør, placerer personalet liget i lighuset ombord, indtil skibet når en passende havn, hvor de kan aflevere liget, hvorfra det vil blive fløjet hjem. Krydstogtsrederiet vil informere de pårørende, hvis de ikke allerede sejler med passageren."

TikTok-brugere var skræmte over afsløringen og brugte kommentarsporet til at dele deres tanker.

En person besluttede, at det ville være sidste gang, de ville sætte foden på en båd, og skrev: "Et lighus, åh for ******* nej, sidste gang var så mit sidste krydstogt."

En anden person kunne ikke tro på de ting, de så fra kreatøren: "Ok ja, mørke og lighuse! Det bliver ikke i år.”

Men så var der også dem, der nemt forstod, hvorfor et lighus skulle være ombord.

En kommenterede: "Det er faktisk sund fornuft, hvis der sker noget midt ude på havet, så skal lighuset hjælpe med at bevare liget, indtil de kommer til kysten."

En anden bruger gentog: "Selvfølgelig er der et lighus. Hvor skal de anbringe ligene, hvis der ikke er et lighus?”

Altså, det giver jo god nok mening. Men har du lyst til at være tæt på efterlivet, når du boogyer med en mojito i hånden?

Kilde: LadBible