Flere danskere har fået øjnene op for et nyt og mere prisvenligt feriehit.
Flere danskere går nye veje, når årets ferie skal planlægges.
De klassiske feriefavoritter er stadig populære, men flere og flere kigger mod destinationer, hvor pengene på feriebudgettet rækker længere.
Prisen på både ophold og flybilletter, rejsetiden samt mulighederne for oplevelser spiller en stor rolle, når valget skal træffes.
Mange søger en blanding af sol og strand, flot natur og kulturelle oplevelser – gerne samlet på én og samme rejse.
Der findes mange muligheder, men især én destination har den seneste tid fået markant større interesse blandt danskerne.
Skjult perle
Hele rejsebranchen oplever en stigende efterspørgsel på rejser til Sri Lanka, og hos rejsearrangøren
Ifølge ‘Tid til ro’, som blandt andet arrangerer yoga-, wellness- og strikkerejser til Sri Lanka, er årsagen til østatens voksende popularitet som feriedestination for danskerne enkel:
“Sri Lanka tilbyder lige nu en ret sjælden kombination, nemlig lavere priser og kortere flyvetid end Thailand og Bali, samt en enorm variation af oplevelser,” siger John Tobiesen, der er direktør hos selskabet, og fortsætter:
“Du kan både opleve strand, natur, kultur og aktiviteter med fokus på krop og velvære, og fordi landet er forholdsvis lille, kan man nå meget på én rejse.”
Sri Lanka er kun omkring halvanden gang større end Danmark, hvilket gør landet nemt at komme rundt i.
Det skriver Denoffentlige.
Solid genopretningsplan
Efter nogle vanskelige år efter Covid har myndighederne i Sri Lanka arbejdet målrettet på at genopbygge turismen blandt andet gennem store internationale markedsføringskampagner, samarbejder med influencers og investeringer i oplevelsesturisme, naturaktiviteter og wellness.
Målet har været at øge turismen på øen markant, og indsatsen har givet resultater – ikke kun blandt eventyrlystne danskere, men også på store markeder som Indien, Tyskland og Storbritannien.
“På de seneste tre måneder har vi solgt 213 % flere rejser til Sri Lanka, og udviklingen er den samme i branchen generelt. Sri Lanka minder lidt om Thailand for 25 år siden, bare med flere muligheder og kortere rejsetid,” siger John Tobiesen.