Advarer rejselystne danskere: Det går stærkt lige nu

Rejse

13/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Adskillige danskere bør holde øje - og handle hurtigt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når det danske sommervejr svigter, sætter danskerne kurs mod sol og varme.

Og dette år er tallene skudt særligt i vejret.

Den grå og regnfulde danske sommer har fået mange til at søge sydpå, og det mærkes hos rejseselskabet Spies, hvor der nu sælges sommerrejser som varmt brød.

"Det salg vi havde i sidste uge på sommerrejser var rekord. Der er ikke nogen uge, hvor vi har solgt lige så mange sommerrejser, som vi gjorde i sidste uge," udtaler Jan Vendelbo, administrerende direktør for Spies, til B.T.

Faktisk er der tale om en stigning på 60 procent i rejsebookinger forrige uge og yderligere 15 procent i sidste uge. Der er derfor ingen tvivl om, at vejrets dårlige opførsel og skolernes sommerferie har skubbet til rejsefeberen.

Efterspørgsel sender priserne i vejret

Den store efterspørgsel har dog en bagside.

For som det altid er med udbud og efterspørgsel, er de lave priser, man så i juni, ikke rigtig at finde længere. Der er stadig ledige rejser i juli, men Vendelboe vurderer, at Spies har mindre end 2000 charterrejser tilbage i denne måned - og at det går stærkt lige nu.

Ifølge DMIs prognoser ser det ud til, at det ustadige vejr med regn vil fortsætte størstedelen af sommeren. Først i september er der håb om perioder med tørt og solrigt vejr, når højtrykkene forventes at komme på banen.

Så mens vi venter på bedre vejr herhjemme, er det med at slå til og sikre sig en plads i solen – inden de sidste rejser også forsvinder som dug for solen.