Det nære sundhedsvæsen skal styrkes markant, og der skal uddannes flere læger, som skal fordeles bedre, så man overalt i Danmark kan få den nødvendige hjælp og behandling, når man bliver syg. Det fremgår af regeringens udspil til en sundhedsreform, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har præsenteret i dag.
Sundhedsvæsnet er udfordret og under et stigende pres. Stadig flere får brug for pleje og behandling på tværs af sygehuse, almen praksis og kommunale sundhedstilbud, og de oplever ofte, at der mangler sammenhæng i deres patientforløb.
Samtidig er der en ubalance mellem sygehusene og det nære sundhedsvæsen og en skæv fordeling af ressourcer, der bl.a. kommer til udtryk i, at adgangen til sundhedstilbud oftest er udfordret i de dele af landet, hvor sundhedsbehovet er størst.
Og udfordringerne bliver kun større de kommende år i takt med den demografiske udvikling.
Derfor ønsker regeringen nu med en sundhedsreform at skabe bedre balance i sundsvæsnet og flytte sundheden tættere på borgerne, så det fx bliver nemmere at leve med en kronisk sygdom.
Det fremgår af reformudspillet ’Sundhed tæt på dig’, hvori regeringen lægger op til at ændre på både strukturen, opgavefordelingen og økonomien for derigennem at styrke og fremtidssikre det samlede sundhedsvæsen.
"Vi har et stærkt sygehusvæsen, hvor patienter med fx kræft og hjertesygdomme kan få specialiseret behandling af høj kvalitet. Og derfor overlever flere i dag alvorlig sygdom end tidligere. Men sundhedstilbuddene og kvaliteten i det nære sundhedsvæsen halter bagefter, og det rammer blandt andre mange af de danskere, som lever med en kronisk sygdom. Derfor skal vi nu styrke den del af sundhedsvæsnet, der er tæt på, så vores sundhedsvæsen samlet set bliver langt stærkere," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Massiv oprustning
Med sundhedsreformen vil regeringen gennemføre en massiv oprustning af det nære sundhedsvæsen, samtidig med at man bygger videre på de store fremskridt, der er skabt på sygehusene de seneste 15-20 år. På tværs af sektorer og landsdele skal reformen sikre borgere og patienter en ensartet og høj kvalitet i plejen og behandlingen, uanset om den foregår på fx et sygehus, et lokalt sundhedscenter eller i hjemmet.
Det skal bl.a. ske gennem en lægereform og en ny national sundhedsplan, der skal være med til at sikre en bedre og mere retfærdig fordeling af sundhedspersonale og økonomi på tværs af Danmark.
"Det er desværre sådan i dag, at der er færrest læger de steder i Danmark, hvor der er flest syge. Det er med til at skabe utryghed og ulighed i sundhed, og det siger sig selv, at det er uholdbart. Derfor lægger vi med vores reformudspil op til, at vi skal have en langt bedre fordeling af læger, så vi sikrer, at alle, uanset hvor de bor, har adgang til en læge tæt på. Det gælder både læger i almen medicin, sygehuslæger og praktiserende speciallæger," siger Sophie Løhde.
Regioner lægges sammen
Som led i en kommende reform foreslår regeringen, at der oprettes fire nye sundhedsregioner. Det indebærer, at Region Sjælland og Region Hovedstaden slås sammen til en ny region; Region Østdanmark. Det skal bidrage til en mere bæredygtig geografisk fordeling af sundhedsvæsenets ressourcer.
Samtidig skal der etableres 17 nye sundhedsråd, der bliver en central motor, som skal drive udviklingen af et mere nært sundhedsvæsen. Sundhedsrådene vil blive sammensat af medlemmer fra både regioner og kommuner og får et fælles ansvar og midler til at udvikle nære sundhedstilbud i det område, de dækker.
Regeringen lægger også op til at flytte en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne og de nye sundhedsråd. Det gælder fx midlertidige pladser med sundhedsfaglige indsatser og akutsygepleje til eksempelvis ustabile patienter, hvor mange kommuner i dag har svært ved at tilbyde borgerne et tilstrækkeligt tilbud døgnet rundt.
Opgaveflytningen vil give regionen og sundhedsrådene et større og mere sammenhængende ansvar for behandlingen – helt ud i borgerens eget hjem.
Med afsæt i udspillet vil regeringen snart indkalde partierne i Folketinget til forhandlinger om en sundhedsreform.
Initiativer i sundhedsudspillet
Regeringen lægger med sit udspil op til at ændre på både strukturen, opgavefordelingen og økonomien i sundhedsvæsnet.
Samtidig foreslår regeringen en lang række konkrete initiativer, der bl.a. skal bidrage til, at borgere og patienter får bedre pleje- og behandlingsmuligheder. Det gælder eksempelvis følgende initiativer:
Nye kronikerpakker til personer med fx KOL, type 2-diabetes og hjertesygdom
Psykiatrien skal integreres i det somatiske sygehusvæsen
Nye patientrettigheder og mere frit valg, fx ret til hurtig adgang til praktiserende speciallæger og ret til digitale sundhedstilbud
Mindst 5.000 læger i de almenmedicinske tilbud og ekstra uddannelsespladser på medicinstudiet i Aalborg, Esbjerg og Køge
Bedre fordeling af speciallæger og uddannelse af flere speciallæger i almen medicin, psykiatri, geriatri samt børne- og ungdomspsykiatri
Sundhedsfond på 24 mia. kr. til mere moderne sygehuse og teknologi samt 3,5 mia. kr. til bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser
Nye sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling
Hjemmebehandlingsteams, der kan køre ud til fx ældre og borgere, der lever med en eller flere kroniske sygdomme
Læger skal tilknyttes fast på botilbud
Ny folkesundhedslov, som styrker kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs af sektorer
Med den samlede sundhedsreform foreslår regeringen at investere 6,4 mia. kr. årligt i sundhed (2030-niveau).
