For lidt over to uger siden blev Mia Wagner udnævnt som ny minister for digitalisering og ligestilling.
En lille uge senere, måtte hun sygemelde sig efter at være kollapset i sit hjem.
Og i går meddelte hun så, at hun trak sig som minister af helbredsmæssige årsager.
Det er der nok ingen, der kan fortænke hende i, men der er alligevel en del, der stiller spørgsmålstegn ved det eftervederlag, den nu tidligere minister kan putte i foret.
For hvad end, du har været minister i en enkelt dag, et halvt år eller et årti, så kan en minister tage mindst seks måneders løn med sig, når vedkommende stopper - uanset hvad.
Hvis man er medlem af Folketinget bliver ens løn for dette dog modregnet, men Mia Wagner er ikke Folketingsmedlem, og derfor er det ikke relevant i denne sammenhæng.
Så meget kan hun få
Mia Wagners årsløn som minister lød på helt præcist 1.374.720,79 kroner. Eftervederlaget er halvdelen af det beløb plus diverse tillæg.
Det betyder, at Wagner kan se frem til omkring 800.000 kroners løn for at have været minister i to uger (i praksis seks dage, inden hun blev sygemeldt).
Om det er i orden eller ej, må være op til den enkelte at vurdere, men det er i hvert fald ikke første gang, politiske eftervederlag er oppe og vende i den offentlige debat.
Da Venstre-politikeren Carl Holst blev udnævnt som forsvarsminister i sin tid, var der således stærk kritik af, at han modtog dobbeltløn. Årsagen til dette var, at han, imens han fik sin ministerløn, også modtog eftervederlag for sin tid som regionsrådsformand.
Statsminister Mette Frederiksen (S) blev da også bedt om at forholde sig til, at Mia Wagner altså kan se frem til flere hundrede tusinde kroner for to uger som minister, og her lød svaret ifølge DR:
"Der er de regler, der er omkring eftervederlag, det gælder på alle arbejdspladser. Selvfølgelig har Mia Wagner ret til det, som alle andre har."
