Se listen: Så meget vil du kunne spare i skat, hvis din kommune blev drevet mere effektivt ifølge ny analyse

Politik

03/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Landets 98 kommuner kunne i 2023 tilsammen spare ca. 36,5 milliarder kroner, hvis de havde prioriteret og anvendt ressourcerne ligesom den mest udgiftseffektive kommune, som igen i 2023 var Vejle

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kommunerne kunne spare mere end 36 milliarder kroner, hvis alle gjorde som Vejle. 

Det viser ny CEPOS-analyse af det såkaldte ’kommunepotentiale’, som sammenligner hver kommunes faktiske udgifter med udgiftsbehovet. Udgiftsbehovet er beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet baseret på kommunens befolkningssammensætning som fx antal skolebørn, plejekrævende ældre, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt mange andre parametre. 

Kommunepotentialet udtrykker dermed, hvor meget en given kommune kunne spare årligt, hvis den havde indrettet sig som den mest udgiftseffektive kommune. 

”Vores analyse viser, at de fleste kommuner har et betydeligt potentiale for at omprioritere og effektivisere, samtidig med at den lokale velfærd kan bevares på et højt niveau. Dette er en opløftende nyhed i forhold til de bekymringer for kommunens økonomi og velfærdsydelser, som mange borgmestre i øjeblikket giver udtryk for," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og tilføjer: 

”Kommunerne kan se det som en let løsning at få flere midler fra regeringen. Men den primære kommunalpolitiske kerneopgave er at foretage prioriteringer og drive kommunen effektivt. Kommunepotentialet er langt større end de ekstra penge, som kommunerne har fået fra regeringen. Det har altså klart størst betydning for borgerne, at deres lokale politikere er i stand til at drive kommunen effektivt," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Vejle i føresædet

Siden 2011 har Vejle været den mest udgiftseffektive kommune, og det er også tilfældet i 2023. De mindst effektive kommuner er Lolland, Bornholm, Halsnæs, Albertslund og Ballerup kommuner, der alle ville kunne spare mellem 15 og 19 procent af deres udgifter.

Det svarer til, at skatteprocenten er 6,9 til 9,5 procentpoint højere end nødvendigt, eller at en arbejderfamilie betaler mellem 35.777 kroner til 49.262 kroner mere i skat end nødvendigt. 

”Den enkelte kommunes udgiftseffektivitet spiller en vigtig rolle for borgernes skatteniveau og dermed også for deres privatøkonomi. Derfor er det vigtigt, at den lokale kommunalpolitiske debat lægger større vægt på kommunens effektivitet og beskatningsniveau," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Du kan finde din egen kommune i nedenstående tabel.

* Ø-kommunerne har særlige geografiske og organisatoriske forhold, der bl.a. ligger til grund for, at de modtager særlige tilskud. Derfor er Ø-kommunerne ikke er sammenlignelige med de resterende kommuner.  
** Nedsættelse af udskrivningspct. udregnes som det kommunale besparingspotentiale i 2023 i forhold til det budgetterede kommunale udskrivningsgrundlag 2023.  
*** Opgørelsen af benchmarket for kommunernes udgiftsniveau er konstrueret vha. egne beregninger. Tallet er udregnet ved kommunens nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger, divideret med kommunens udgiftsbehov i kr. pr. indbygger. Begge disse informationer er hentet på noegletal.dk  

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet: noegletal.dk