Hvis kontanthjælpen var steget i takt med lønningerne gennem de seneste 30 år, ville en kontanthjælpsmodtager have 2.800 kroner mere at købe ind for hver måned.
Skiftende regeringer har nemlig reguleret og justeret kontanthjælpen bid for bid gennem de seneste tre årtier, så en kontanthjælpsmodtager i dag får 30 procent mindre, end hvis kontanthjælpen havde fulgt udviklingen i lønnen.
Det viser en ny analyse fra Tænketanken Cevea.
I september 2023 var lidt mere end 90.000 danskere på kontanthhælp ifølge Danmarks Statistik.
Både blå og røde partier bag
Det har ellers været en grundlæggende ambition, at kontanthjælpen og andre overførselsindkomster skulle følge lønudviklingen på arbejdsmarkedet.
Men gennem årene har både blå og røde partier været med til at sænke den årlige stigning i kontanthjælpen, så den er sakket bagefter lønudviklingen.
Derudover er forskellige skattelettelser og fradrag som beskæftigelsesfradraget også kommet folk i arbejde til gode, mens kontanthjælpsmodtagerne ikke har fået en bid af kagen.
Gennemsnitslønnen er stukket af
Af de 2.800 kroner efter skat, som kontanthjælpen er blevet udhulet med, kommer omkring 1.000 kroner fra ændringer i skattereglerne. De resterende cirka 1.800 kroner skyldes, at stigningen i kontanthjælpen løbende er blevet reguleret, så den ikke er fulgt med stigningen i gennemsnitslønnen.
Argumenterne for de mange ændringer og justeringer har været, at det skal kunne betale sig at arbejde. Intet tyder på, at dette fokus vil ændre sig. I august 2023 sagde Statsministeren til Berlingske, at arbejdskraft er den vigtigste valuta i dansk politik.
Og når vi ser på de senere års reformer af kontanthjælpen, så har iveren efter at øge arbejdsudbuddet langt overskygget hensynet til at bekæmpe af fattigdom og ulighed.
Beskæftigelseseffekten af reformerne har dog reelt været meget begrænset. Kun ganske få er kommet i job eller uddannelse som følge af reformerne, men prisen har været høj for de tusindvis, der er blevet gjort fattigere.
"Hvor langt skal vi presse mennesker på kontanthjælp økonomisk, før vi erkender, at det ikke hjælper på beskæftigelsen bare at gøre folk fattigere?” siger direktør i Tænketanken Cevea, Asbjørn Sonne Nørgaard.
