Rasmus Frøkjær Kristensen
Det er noget af en regning Danmark skal betale.
Når store energiprojekter bliver nævnt, handler det ofte om mange penge og lange tidshorisonter.
For de fleste danskere er det ellers hverdagen, der fylder mest, med elregningen som en fast post i budgettet.
Samtidig fylder grøn omstilling mere og mere i den offentlige debat.
Flere lande kigger mod samarbejder på tværs af grænser for at sikre stabil strøm.
Her spiller Østersøen og Nordsøen en stadig større rolle.
Og netop dér er et nyt kapitel ved at blive skrevet.
Det skriver EkstraBladet,
Ny aftale på plads
En ny aftale mellem Danmark og Tyskland fastlægger, hvordan udgifterne til Energiø Bornholm skal deles.
Aftalen betyder, at Tyskland betaler den største del af regningen, mens Danmark står for en mindre andel over de næste 30 år.
Ifølge klimaminister Lars Aagaard skal Danmark samlet bidrage med omkring 42 milliarder kroner.
Pengene skal blandt andet gå til et elkabel mellem Sjælland og Bornholm, mens Tyskland betaler for forbindelsen fra Bornholm til tysk side.
Havvindsstøtten bliver i aftalen fordelt, så Tyskland tager 70 procent af udgiften. Infrastruktur på selve Bornholm deles ligeligt mellem landene.
Klimaministeren kalder aftalen fordelagtig for Danmark og siger, at der ikke er tegn på, at danske skatteydere ender med at betale for tysk strøm.
Aftalen blev indgået mandag under et energitopmøde i Hamburg, uden at beløbene blev offentliggjort på dagen.
Lang vej hertil
Energiø Bornholm har i flere år været genstand for debat. Projektet var oprindeligt et centralt prestigeprojekt for tidligere klimaminister Dan Jørgensen, men både forsinkelser og stigende udgifter har sat sit præg.
I 2024 vurderede Energistyrelsen, at projektet ville give et samfundsøkonomisk underskud på omkring syv milliarder kroner.
De Økonomiske Vismænd anbefalede efterfølgende, at planerne blev droppet, hvis der ikke kunne skabes overskud.
Regeringen valgte i januar 2025 at sætte tempoet ned, da økonomien var afhængig af interesse fra Tyskland.
Efter det tyske valg og regeringsskifte kom der grønt lys, og forhandlingerne tog fart.
Energiøen får en kapacitet på tre gigawatt og kan levere strøm til omkring tre millioner husstande i Danmark og Tyskland.
Projektet er også udpeget af EU Kommissionen som en energimotorvej og har modtaget omkring 4,8 milliarder kroner i EU støtte, hvor Danmark får hovedparten.
