Rasmus Frøkjær Kristensen
Vladimir Putin kender ingen grænse, ifølge eksperten.
Når man tænder for nyhederne, er Europa sjældent langt fra overskrifterne.
Krig, uro og politiske spændinger fylder mere end længe set.
Mange danskere følger udviklingen tæt, også selvom begivenhederne udspiller sig langt fra hverdagen herhjemme.
Samtidig vokser interessen for, hvordan internationale alliancer reagerer, når presset stiger.
Diskussionerne handler ikke kun om store lande og militære styrker. Små steder kan pludselig få en afgørende betydning.
Flere eksperter vurderer, at situationen i Østeuropa langt fra er afklaret.
Det har sat fokus på områder, hvor grænser, historie og befolkningens sammensætning gør situationen ekstra følsom.
En af dem, der nu løfter et advarselsflag, er den tidligere britiske diplomat Tim Willasey Wilsey fra King’s College London.
Han mener, at Vladimir Putins planer rækker længere end den nuværende krig i Ukraine, og at 2026 kan blive et afgørende år.
Det skriver Daily Mail.
Sårbart punkt
Ifølge Willasey Wilsey kan Rusland begynde med at presse i udkanten af Ukraine for at teste de sikkerhedsgarantier, som vestlige lande har givet.
Næste skridt kan ifølge eksperten blive endnu mere provokerende.
Han peger på den lille estiske by Narva som et særligt følsomt område.
Byen ligger direkte på grænsen til Rusland og adskilles kun af en flod fra den russiske by Ivangorod.
“Den, jeg altid har syntes er meget farlig, er Narva, som har en russisk befolkning på 80 procent,” sagde han til The Sun.
Ifølge eksperten udfordrer netop Narva NATO’s grundlæggende sammenhold.
Han sår tvivl om, hvorvidt alliancen reelt vil reagere militært, hvis en mindre by bliver centrum for en konflikt.
“Tror vi virkelig, at USA vil gå i krig for én by i Estland? Jeg er ikke sikker på, at jeg gør det længere.”
Historisk spænding
Narva har længe haft en kompleks historie.
Efter Estlands uafhængighed blev byen et af de østligste punkter i både EU og NATO.
En stor del af befolkningen taler russisk og har tætte familiemæssige bånd til Rusland.
Kort efter selvstændigheden stemte byen og nærliggende områder i en uofficiel afstemning for løsrivelse fra Estland.
Afstemningen blev kendt forfatningsstridig af regeringen i Tallinn, men mange mente, at Moskva havde en finger med i spillet.
Bekymringerne voksede markant efter Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022.
Siden har flere internationale tænketanke, herunder Chatham House, advaret om, at Narva kan blive set som et uafsluttet projekt fra russisk side.
Samtidig er tonen mellem Rusland og Vesten blevet skarpere. Kreml har advaret mod udenlandske tropper i Ukraine og kaldt europæiske planer for farlige.
For NATO og for lande som Danmark viser situationen, hvor hurtigt et lokalt spændingspunkt kan få konsekvenser for hele alliancen.
