Rasmus Frøkjær Kristensen
Trump kan ikke få nok af krig.
Mange følger spændt med, når der bliver talt om nye konflikter i verden.
Det gælder især, når stormagter begynder at rasle med sablerne og tale om konkrete handlinger.
Den slags udmeldinger kan hurtigt skabe uro, også selv om de ikke bliver ført ud i livet.
For almindelige mennesker handler det ofte om helt nære ting som priser på benzin og varme.
Derfor bliver hvert nyt forslag vendt og drejet, før man ved, hvad det egentlig kan føre til.
Det skriver TV2.
Højt spil
Der er blevet talt om en mulig amerikansk overtagelse af Kharg-øen i Iran.
Militært set vurderes det som noget, USA godt kunne gennemføre.
Det ændrer dog ikke ved, at effekten kan blive langt mindre, end det lyder.
Problemet ligger i Hormuzstrædet.
Hvis det fortsat er lukket, kan olien ikke transporteres videre ud i verden.
Selv kontrol over en vigtig olieø ændrer derfor ikke meget i praksis. Uden adgang til transportvejene sidder man fast.
Det betyder også, at forventningen om lavere energipriser hurtigt falder til jorden.
Ingen effekt
Spørgsmålet er derfor, hvad en sådan handling egentlig skal føre til.
Iran har i flere uger været udsat for angreb på både infrastruktur og ledende personer. Alligevel er styret ikke ved at bryde sammen.
Tværtimod tyder meget på, at presset har fået konflikten til at eskalere yderligere.
Der er ikke tegn på, at modparten er tæt på at give op. Situationen bevæger sig i den modsatte retning.
Derfor frygter flere, at et angreb på Kharg-øen vil udvikle sig til en voldsom og blodig konfrontation.
Udsigten er et opgør med store konsekvenser og uden tydeligt udbytte.
Det efterlader et klart indtryk.
Store militære planer lyder handlekraftige, men de løser ikke nødvendigvis det grundlæggende problem.
