Rasmus Frøkjær Kristensen
Det kan få store konsekvenser hvis man kommer over grænsen.
Når økonomien skal hænge sammen, holder mange øje med de små detaljer i hverdagen.
Det gælder især seniorer, som ofte jonglerer faste udgifter, budgetter og nye regler fra Christiansborg.
Flere følger nøje med, når politikerne begynder at lufte mulige ændringer, som kan få betydning for fremtidige udbetalinger.
Det handler både om trygheden i dagligdagen og om at kunne planlægge sin økonomi uden ubehagelige overraskelser.
Derfor vækker nye drøftelser på Christiansborg opmærksomhed hos de seniorer, som hver måned er afhængige af pensionstillægget.
Mange har nemlig indrettet deres økonomi efter regler, der i årevis har været stort set uændrede.
Nu er spørgsmålet, om et centralt princip kan blive ændret.
Nye overvejelser på Christiansborg
Ifølge Faglige Seniorer har Folketingets Beskæftigelsesudvalg spurgt finansminister Nicolai Wammen om muligheder for at lade formue indgå i beregningen af pensionstillæg.
I dag er det kun indtægter der kan føre til lavere tillæg.
Finansministeren har præsenteret tre modeller.
De viser alle store besparelser for staten og store reduktioner for modtagerne.
Der er dog ingen politisk aftale, og der er ikke fremsat forslag om ændringer.
Mange flere har i dag ret til pensionstillæg end tidligere, efter at arbejdsindkomst ikke længere giver modregning.
Det skaber naturlig interesse for, om der nu kan komme en ny form for regnestykke.
Ifølge Faglige Seniorer advarer Nicolai Wammen om, at seniorer kan vælge at spare mindre op, hvis formue får direkte betydning for deres tillæg.
Han fremhæver også, at pensionsopsparing ikke indgår i nogen af de opstillede modeller.
Tre modeller i spil
Den første model minder om reglerne for ældrecheck.
Her ville en fast formuegrænse afgøre, om man overhovedet kan få pensionstillæg. Finansministeren nævner eksempler som 500.000, 1.000.000 eller 2.000.000 kroner i grænse.
Ifølge Faglige Seniorer kalder han modellen voldsom, fordi en enkelt krone over grænsen kan ende med at koste hele tillægget som er ca 100.000 kroner
Den anden model ligner reglerne for boligydelse.
Her lægges en procentdel af formuen oven i indkomsten der bruges til beregning.
Det kan ramme hårdt, især fordi boligformue vil tælle med.
Den tredje mulighed er en løbende aftrapning efter hvor stor formuen er.
Et eksempel er at tillægget sænkes med 5 procent af den formue der ligger over 500.000 kroner.
Ifølge Faglige Seniorer gør finansministeren samtidig opmærksom på at lavere pensionstillæg kan give højere boligydelse.
Det er ikke regnet med i ministeriets modeller.
Der er ingen oplysninger om hvem i udvalget der har bedt om beregningerne.
Der er heller ingen signaler om, hvorvidt regeringen overvejer at arbejde videre med ideerne.
Muligheden er blot sendt i omløb på Christiansborg.
