SKATs it-system fejler: 900.000 boligejere risikerer skattesmæk

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er sandsynligvis mange boligejere, der ikke engang ved, de risikerer det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der har været skrevet mangt og meget om boligskatter de seneste år.

Blandt årsagerne er det nye system for boligskatter, som igen og igen har været ramt af forsinkelser og skandaler, og nu er det tid til endnu en gang at tage et kig på boligskatterne.

Faktisk handler det endnu en gang om det nye vurderingssystem, og denne gang er det it-problemer, der risikerer at give boligejere et skattesmæk, de måske ikke engang selv er klar over, de risikerer.

Det skriver DR Nyheder.

Skatterabat spøger

Helt konkret handler det om den skatterabat, der blev indført ved overgangen til det nye boligskattesystem d. 1. januar 2024.

Hvis du ikke lige er helt med på, hvad den dækker over, så betød den, at man som boligejer ikke kunne stige mere i skat fra 2023 til 2024, end hvis de gamle skatteregler stadig var gældende.

Så langt så godt, men problemet opstår, hvis ens ejendomsvurdering er steget markant. Boligskatten er nemlig delt op i to dele, nemlig ejendomsværdiskatten og grundskyld, og skattevæsnets it-system har ikke kunnet finde ud af at regne rabatten korrekt ud, hvis den ene af de to boligskatter er steget, mens den anden er faldet.

Det betyder i lægmandssprog, at man boligejere igen vil få en forkert skatterabat på forskudsopgørelseren for 2025.

Som eksempel skriver DR, at hvis ens ejendomsværdiskat fx stiger med 10.000 kr., og ens grundskyld falder med 15.000 kr., så burde man ikke få skatterabat, men alligevel ender man med at få 10.000 kr. i rabat.

It-systemet forventes at være i stand til at regne rabatterne rigtigt ud på forskudsopgørelsen for 2026, men inden da risikerer man som boligejer at blive ramt af et skattesmæk, når årsopgørelsen kommer til foråret.

I forbindelse med loven om de nye boligskatter blev det nemlig også vedtaget, at man kunne indefryse for høje skatterabatter, så man først skal betale regningen, når man sælger huset. På den måde skal man altså ikke betale allerede til foråret.

Hvis man vælger at indefryse beløbet, bliver man dog pålagt en årlig rente på 2,65 procent. Man skal akivt ind og vælge indefrysning.

Giver besked

Af de 900.000 boligejere er der 75.000, der får en skatterabat, der er mere end 5000 kroner for høj. De skulle allerede have fået besked.

Men der er yderligere 155.000 boligejere, der skal holde øje med e-Boks den kommende tid. Deres skatterabat vil nemlig være mindst 2000 kroner for høj, og de resterende boligejere risikerer et skattesmæk på mindre end det beløb.

"Op mod årsskiftet får vi orienteret resten af boligejerne, der er omfattet af problematikken, men hvor det trods alt er mindre beløb, som de risikerer i restskat", siger Anne-Sofie Jensen, der er direktør i Vurderingsstyrelsen, til DR.