Rasmus Frøkjær Kristensen
Det er Fagbevægelsens Hovedorganisation der står bag foreslaget.
Når priserne i supermarkedet stiger, bliver hverdagen hurtigt mere presset.
Mange danskere mærker det på budgettet, men for nogle slår det hårdere end for andre.
Små beløb kan få stor betydning, når indkomsten er fast og udgifterne vokser.
Især madvarer fylder mere og mere i regnskabet hos dem, der lever for færre penge.
Derfor fylder diskussionen om hjælp til de mest pressede igen i den offentlige debat.
Nu er der lagt et nyt forslag på bordet, som retter blikket mod dem, der har mindst at gøre godt med.
Det skriver Faglige Seniorer.
Fødevarecheck på vej
Ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation er pensionister blandt dem, der rammes hårdest af de høje fødevarepriser.
En stor del af indkomsten går til helt almindelige varer som mad og husholdning, og der er ofte ikke en opsparing at trække på.
Organisationen foreslår derfor en midlertidig fødevarecheck målrettet personer med lave indkomster, herunder folkepensionister uden større formuer.
Udspillet har fået navnet Råd til hverdagen til dem med mindst, finansieret af dem med mest.
I 2026 lyder forslaget på 1.200 kroner pr. voksen.
For pensionister afgrænses ordningen til de 20 procent med de laveste indkomster.
En enlig folkepensionist med lav indkomst vil ifølge beregningerne kunne modtage op til 4.000 kroner det første år.
Udbetalingen skal ske automatisk via skattesystemet og reduceres gradvist, hvis indkomsten stiger.
Ordningen er tænkt som en midlertidig løsning og foreslås udfaset frem mod 2030, efterhånden som købekraften forventes at blive bedre.
Der afsættes ifølge FH 3,5 milliarder kroner det første år til fødevarechecken.
FH peger selv på, at hjælpen kan mærkes direkte i hverdagen. ”Det er en håndsrækning til dem, der mærker prisstigningerne mest i hverdagen,” lyder det fra FH.
Regningen placeres
Forslaget skal ikke finansieres gennem statens råderum. I stedet lægger FH op til, at de mest velhavende bidrager mere.
Konkret foreslås en ny formueskat, som alene rammer den rigeste ene procent af befolkningen. Skatten foreslås sat til omkring 0,3 procent af den del af formuen, der overstiger 20 millioner kroner.
Formuen opgøres som nettoformue og kan bestå af friværdi i bolig, pensionsopsparing, aktier og anden opsparing, hvor gæld trækkes fra.
Pension indgår dog kun delvist i beregningen.
Ifølge FH vil modellen give plads til målrettet hjælp, uden at det påvirker de offentlige finanser bredt.
