Rasmus Frøkjær Kristensen
Der er stor forskel på effekten, ud fra hvilken løn du får.
Mange danskere mærker hver dag, at turen i supermarkedet ikke er, hvad den har været.
Priserne fylder mere i hverdagen, og indkøbslisten bliver ofte gennemgået en ekstra gang.
Især forslag, der handler om dagligvarer, vækker interesse hos mange.
For mad er ikke bare mad.
Det er en fast del af familiens økonomi, uanset om man bor alene eller har børn derhjemme.
Derfor bliver nye idéer om ændringer på området fulgt tæt. Både af forbrugere og af politikerne selv.
Spørgsmålet er dog, hvem der i praksis får mest ud af ændringerne.
Det skriver TV2.
Skæv gevinst
Ifølge nye beregninger fra Skatteministeriet vil en lavere moms på fødevarer især gavne danskere med høje indkomster.
Tallene er omtalt af Altinget.
Beregningerne viser, at hvis regeringen vælger helt at fjerne momsen på frugt og grønt, vil de højest lønnede voksne få markant mere ud af ændringen end danskere med lave indkomster.
For de bedst lønnede vil det betyde omkring 1900 kroner mere om året per voksen til indkøb og andre faste udgifter.
Hos de 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster ligger gevinsten på cirka 1000 kroner om året efter skat.
Forskellen hænger sammen med, at højtlønnede generelt bruger flere penge i supermarkedet.
Når momsen sænkes, giver det derfor også en større økonomisk effekt i kroner og øre.
Afventer beslutning
Regeringen har endnu ikke meldt ud, hvor mange penge den samlet vil afsætte til en eventuel momsnedsættelse på fødevarer.
Forslaget om lavere eller fjernet moms på frugt og grønt har tidligere været fremme som et tiltag, der både kan lette privatøkonomien og fremme sundere madvaner.
Beregningerne fra Skatteministeriet peger dog på, at gevinsten ikke fordeles ligeligt mellem danskerne.
Debatten om fødevaremoms ventes derfor at fortsætte, mens regeringen arbejder videre med sine økonomiske prioriteringer og kommende udspil.
