Mange bliver skuffede: Så lidt af dit kørselsfradrag sparer du faktisk i skat

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Har ud også lagt mærke til det?

Trykket på SKATs systemer er efterhånden ved at have lagt sig, efter årsopgørelsen for 2023 blev gjort tilgængelig i sidste weekend.

Millioner af danskere har været inde og se, om de skal have penge tilbage i skat, eller om de får en ekstraregning, og hundredtusindevis af danskere har fået indberettet fradrag, så de kan vende den røde bundlinje til grønne tal i stedet.

Et af de vigtigste fradrag er befordringsfradraget/kørselsfradraget, som du kan få, hvis du har mere end 12 kilometer til arbejde. Fradraget fungerer så ved, at du får et beløb i fradrag per kilometer ekstra, du tilbagelægger på vej til og fra arbejdet.

Men hvad mange ikke ved er, at du ikke kan regne med fradraget en til en. Værdien af fradraget er nemlig ikke 100 procent, men 26 procent.

Og hvad betyder det så? At du ikke får så meget i kroner og ører, som du måske havde regnet med.

Ca. en fjerdedel

SKATs hjemmeside er der en hel side dedikeret til netop kørselsfradraget, og her står det også ganske tydeligt, at værdien af fradraget er ca. 26. procent.

For at forklare det lidt tydeligere, er der lavet følgende eksempel:

Hvis dit kørselsfradrag er 5.000 kr., så sparer du ca. 1.300 kr. i skat.

Det er altså ikke det fulde beløb af dit fradrag, der udmønter sig i mulige penge tilbage i skat.

Kan du overhovedet få fradraget?

En ting er, hvor langt du har til dit arbejde, men en anden ting er, om du overhovedet er berettiget til det famøse fradrag.

Der er nemlig nogle situationer, hvor du ikke er berettiget til det.

Du kan ikke få kørselsfradrag, hvis:

  • din arbejdsgiver betaler transporten

  • du har fri bil til rådighed (firmabil)

  • du kører til og fra dit studie, da SU ikke tæller som løn

  • du kører til og fra ulønnet praktik