Det er et markant beløb, pensionisterne står til.
Lige nu læser andre
Gennem årene er det blevet lidt mere normalen for folkepensionister at fortsætte på arbejdsmarkedet.
I dag er der et peak med 100.500 personer over folkepensionsalderen, som er i beskæftigelse, hvilket er det højeste målte tal nogensinde, ifølge det seneste opgjorte tal fra oktober sidste år.
Det er gradvist ved at blive en ny trend at fortsætte med at arbejde, ifølge privat-økonom i Jyske Bank, Bettina Brask.
Og hvorfor nu det?
Lønstigning i sigte
Ifølge Bettina Brask, er de økonomiske fordele hen ad vejen blevet væsentligt forbedret, så incitamentet er der.
Læs også
For det første er modregningsreglerne for arbejdsindtægter løbende blevet forbedret for helt at være faldet væk i 2024.
Men helt ekstraordinært kan folkepensionisterne se frem til en lønstigning på 4,8 procent i 2026.
”Lønstigningen betyder konkret, at folkepensionen vokser, så der kommer flere penge ind på NemKontoen her i det nye år,” siger privatøkonomi i Jyske Bank, Bettina Brask.
Stigning i størrelsen af folkepensionen udgøres af grundbeløbet på 90.528 kr., dertil kommer pensionstillægget som lyder på 53.604 kr. for gifte og samlevende, mens det for enlige er på 104.748 kr.
Pensionstillægget kan dog blive reguleret, hvis man har indkomst – ikke arbejdsindtægter – ved siden af, ifølge Bettina Brask.
Læs også
Skattefri gulerod i sigte
Siden 2020 har der været flere ældre end børn og unge i Danmark, hvilket stiller krav samfundsmæssigt.
Set gennem de økonomiske briller, er det derfor positivt, ifølge Bettina Brask, at folkepensionister skubber til den arbejdsforlængende trend.
”Seniorer er i høj grad en vigtig ressource samfundsmæssigt, da de med deres engagement, frivillighed, overskud og nu også med en fortsat delvis aktiv styrke arbejdsmæssigt er med til at bidrage til samfundet med overskudskræfter,” siger Bettina Brask, der minder om, at forskudsopgørelsen løbende skal opdateres.
Fortsætter man med at arbejde de første to år efter folkepensionsalderen, får man en ekstra gulerod.
“Og den gulerod vokser altså i 2026. Det er nemlig netop vedtaget før jul, at første års præmie bliver på 53.901 kr. og andet år på 32.074 kr.,” slutter Bettina Brask.
Læs også
For at opnå udbetalingen skal man gennemsnitligt arbejde 30 timer om ugen.