Flere pengesedler bliver ugyldige: Nu sætter Nationalbanken nyt tiltag i gang

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Tilbage i 2023 - nærmere bestemt den 30. november - stjal en særdeles overraskende nyhed alle overskrifter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Her meldte Nationalbanken nemlig ud, at 1000-kronesedlen ville blive ugyldig fra den 31. maj 2025.

Den pludselige melding fik store konsekvenser, da flere danskere begyndte at bruge de værdifulde sedler til små køb i mindre butikker.

Især dagligvarebutikkerne blev behandlet som banker, og det førte til, at flere af dem nægtede at modtage betaling med de store sedler.

Siden da er der heldigvis kommet ro på situationen, og Nationalbanken har sidenhen meldt ud, at flere og flere penge kontanter fra danskernes hænder.

Danmarks Nationalbank læner sig dog ikke tilbage med hensyn til kontanterne, og nu har de iværksat endnu et tiltag, skriver B.T..

Stort opkøb i gang

Nationalbanken oplyser nemlig på sin hjemmeside, at de er gået i gang med et ekstraordinært opkøb af danske kontanter fra udenlandske banker.

Siden Nationalbanken begyndte at tilbagekalde 1000-kroneselder og ældre seddelserier, er der blevet indleveret for 16,8 milliarder kroner.

Dog er der stadig omkring 7,7 milliarder i omløb, som bliver ugyldige i maj måned næste år. Niels Kaas, der er hovedkasserer i Nationalbanken, fortæller, at det primært er de ældre seddelserier, der stadig er på gaden.

"Vi håber, at den nyligt gennemførte omfattende oplysningskampagne i medierne og ikke mindst borgerbrevene vil sikre, at der også er fokus på de ældre sedler", lyder meldingen i en skriftlig kommentar.

Pas godt på

Hvis du modtager en henvendelse fra en person, der tilbyder at hente dine 1000-kronesedler og indsætte dem på din bankkonto, skal du afslå og sige nej. 

Sådan lyder meldingen i den seneste advarsel fra 'Mit digitale selvforsvar'.

Personen vil sandsynligvis udgive sig for at være fra din egen bank eller Nationalbanken – men der er tale om svindel, hvorfor du blot skal afslå med det samme.

Ingen bank, myndighed eller virksomhed vil tilbyde dig at hente og indsætte dine kontanter på din konto. 

Det samme gælder for dine betalingskort. Sig derfor nej, hvis nogen tilbyder at hente dine kontanter eller betalingskort.