Forside Penge og privatøkonomi Bank sender mail ud til kunder: Advarer mod november-svindel

Bank sender mail ud til kunder: Advarer mod november-svindel

Scammer, phishing, online scam, data privacy, datasikkerhed
Shutterstock.com

Banken kommer med en reminder og god en opfordring, så man kan undgå at blive svindlet i november.

Lige nu læser andre

Hvis man er kunde hos Sparekassen Kronjylland, har man formentlig for et kort øjeblik siden modtaget en mail, hvor banken advarer mod november, som er måneden med mest kortsvindel i løbet af et år.

Samtidig kommer banken også med gode råd til, hvordan du undgår at blive svindlet, hvilket er ganske relevant i netop denne måned, hvor mange finder kortet frem for at handle på bl..a Black Friday.

Sparekassen Kronjylland skriver i mailen:

“Vi kan se, at november er den måned på året, hvor flest oplever at få svindlet deres betalingskort. Husk derfor at være ekstra opmærksom, hvis du er på vej til at shoppe online op mod Black Friday og jul,” lyder det fra banken.

Sådan tjekker du webshoppen:

Læs også

Når du handler på nettet, kommer du ofte forbi mange forskellige butikker. I dag kan mange butikker, selv dem hvor der svindles, se meget reelle ud. Derfor kommer Sparekassen Kronjylland også med et par gode tips til, hvordan man verificerer, om man kan stole på den webshop, man er ved at handle hos.

  • Vær på vagt over for mistænkelige links. Indtast eksempelvis selv adressen til webshoppens hovedside i stedet for at følge et link.
  • Tjek webshoppens troværdighed på Trustpilot, eller om siden er E-mærket.
  • Betal ikke med en bankoverførsel, men med dit betalingskort eller eksempelvis MobilePay.
  • Husk, at du kun betaler fragt én gang – sammen med varen. Du bliver ikke opkrævet fragt senere. 
  • Gør indsigelse til os, hvis du bliver svindlet.

Ovenstående råd gælder naturligvis også, selvom du ikke er kunde i banken. Er du kunde hos eksempelvis Nordea eller Danske Bank, er det i stedet dem du skal gøre indsigelse ved, hvis du bliver svindlet på nettet.

Bare rolig, dit kort bliver altså ikke hentet

Slutteligt fortæller banken, at du ikke skal frygte, at banken vil komme hjem og hente dit kort.

“Husk også, at hvis du bliver ringet op og får at vide, at der er sket svindel med dit kort, men at du skal hjælpe med at stoppe det ved enten at godkende noget med din kode eller aflevere dit betalingskort til nogen, så er det et forsøg på svindel. Hverken vi eller politiet kommer forbi og henter dit kort – eller beder dig godkende noget med din kode for at stoppe igangværende svindel.” skriver banken.

Læs også

Ads by MGDK