Næsten hver femte lønmodtager føler sig stresset, og mere end halvdelen af dem angiver, at det skyldes deres arbejdsliv.
Stress rammer oftest lønmodtagere i alderen 25-34 år, og det er også her, vi ser den største stigning.
Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Flere lønmodtagere føler sig stressede end for ti år siden, og mere end halvdelen angiver, at det skyldes deres arbejdsliv, mens hver tredje angiver, at det er en kombination af arbejdsliv og privatliv.
Kvinder føler sig oftere stressede end mænd, og stress rammer oftere yngre end ældre.
Til gengæld er der ikke noget, der tyder på, at børnefamilier over en bred kam er mere stressede end lønmodtagere uden børn. Det viser den seneste udgave af Status på arbejdsmarkedet, hvor der denne gang er et temakapitel om balance mellem arbejds- og familieliv.
"Det er bekymrende og alvorligt, at så mange mennesker har stress tæt inde på livet. Stress kan ramme os alle og er i dag så indgribende, at vi ikke kun kan se på det som et individuelt problem. Det er i høj grad også et samfundsproblem," siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:
"Hvis vi skal løse den stigende stress, kræver det, at vi som samfund har en større samtale om, hvordan vi kan indrette vores privatliv og arbejdsliv på en måde, så vi undgår, at vi bliver stressede. Jeg vil gerne bidrage til den samtale og ser frem til, at jeg i den kommende tid skal mødes med en række relevante parter og aktører for at diskutere og finde løsninger på, hvordan vi får mindre stress i vores liv."
130.000 folkepensionister gør det
Status på arbejdsmarkedet viser også, at seks ud af ti, som arbejder frem til folkepensionsalderen, vælger at fortsætte med at arbejde, og der er ikke stor forskel på, om man er ufaglært, faglært eller har en videregående uddannelse.
"Flere og flere seniorer vælger at fortsætte med at arbejde, selvom de har passeret folkepensionsalderen, og de er en helt afgørende arbejdskraft på rigtig mange arbejdspladser. Jeg er ikke i tvivl om, at det hænger sammen med, at vi politisk har gjort det mere økonomisk attraktivt at fortsætte. Men det ændrer ikke på, at der fortsat er alt for mange, som oplever, at de bliver valgt fra, fordi alderen er for høj. Det er et vedvarende problem, at mange seniorer går ledige i længere tid sammenlignet med yngre aldersgrupper," siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
I alt arbejder næsten 130.000 personer efter folkepensionsalderen i 2024.
Det svarer til en stigning på godt 15.500 personer på kun to år. Beskæftigelsen blandt de 70-74-årige er nu så høj, at Danmark har overhalet både Norge og Sverige, som i mange år har været i førertrøjen, når det handler om at fastholde ældre på arbejdsmarkedet.
