Brug en barberskraber og 3 andre tips til at give gammelt tøj nyt liv

Mode med mere

16/03/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Mette N.

Der er ikke nogen grund til at smide det ud!

Efter meget brug kan dit yndlingstøj begynde at se slidt ud.

Men du behøver ikke at erstatte dine favoritter med nyt tøj.

Prøv disse fire pengebesparende tips til at genoplive dit gamle tøj, inden du smider det ud ...

Der skal farve til

Hyppig vask kan få tøj til at falme efterhånden. Men en hurtig genfarvning gør underværker.

Hvis du har plettet tøj, kan farvning også dække de fleste mærker på tøjet, så du igen kan gå med det.

Dylon laver produkter, der kan bruges til farvning i vaskemaskinen, og de er lette at bruge – du kommer det bare i maskinen sammen med de ting, du vil farve.

Du kan købe produkterne på Amazon fra 50 kr. og op, og der er et stort udvalg af nuancer at vælge imellem.

Farvel fnug

Hverdagsbrug, såvel som vask og tørring, kan få nogle stoffer til at samle sig i små fnugklumper - nærmest som små bobler af stof, der dannes på oversiden af tøjet.

Du kan købe en speciel stofbarbermaskine, men nogle gange virker en sløv engangsskraber lige så godt. Bare kør bladet forsigtigt over stoffet, og det vil nemt begynde at fjerne fnugboblerne.

Fjern fnugget fra skraberen, når det begynder at samle sig.

Vend tøjet på vrangen, når det vaskes for at forhindre fremtidige samlinger af fnug.

Et svedigt tip

Toppe og træningstøj kan nogle gange begynde at lugte af sved – selv efter vask.

For at forvise svedlugten kan du tage en kop hvid eddike og den samme mængde natron og blande med koldt vand i vasken.

Læg tøjet i blød i blandingen i 30 minutter til en time, hvorefter det kommes i vaskemaskinen til en normal vask.

Eddiken tackler også gule svedmærker på tøj.

Og skyllemiddel bør undgåes, når man vasker svedigt tøj, fordi det kan efterlade en belægning på tøjet, der får bakterier og lugte til at sætte sig, ifølge sportsmærket Nike.

Knap op

Manglende eller beskadigede knapper kan få tøjet til at se laset ud.

Find nogle lignende knapper eller forny en skjorte eller cardigan ved at vælge nogle helt andre knapper.

Kilde: TheSun