”Jeg er 52 år og bliver ofte forvekslet med at være i 30'erne, her er mit bedste trick til en strålende hud”

Mode med mere

17/07/2023

Foto: Screenshot, @joanne_baxter / TikTok
Foto: Screenshot, @joanne_baxter / TikTok

Skrevet af Katrine Lykke

En 52-årig skønhedsekspert har chokeret internettet med sit ungdommelige udseende, og nu hævder hun, at makeup'ens kraft også kan fjerne årenes spor i dit ansigt.

Rynker og sorte rande under øjnene er svært at undgå, som årene går, men 52-årige Joanne ser ikke ud til, at tidens tand har ældet hende særlig meget. På TikTok har hun chokeret alle med sit ungdommelige udseende, og det er også her, hun deler sit bedste skønhedstrick, som mange af os kan nyde godt af.

Det har også Express' læsere haft glæde af.

Et enkelt produkt, som gør hele forskellen 

Hemmeligheden bag en ungdommelig og strålende hud i en moden alder er ifølge den 52-årige influencer et enkelt makeup-produkt, der får dit ansigt til at se lysere og fyldigere ud.

Joanne fortæller, at vidundermidlet er pudder i en lys tone.

Modne kvinder kan med fordel lægge pudderet i et fint lag under øjnene, da det lysner deres ansigter og får dem til at se yngre ud.

Denne lille fejl kan gøre det hele værre

Den aldrende skønhedsguru understreger dog, at det er vigtigt, at pudderet sidder rigtigt.

"Der er bogstaveligt talt intet værre end at have et lag rynket, stivnet pudder siddende under øjnene,” siger hun og tilføjer, at pudder, der lægges forkert på, dybest set bare ælder vores udseende.

Joanne opfordrer derfor alle til at "eksperimentere og have det sjovt med makeup".

Ved at afprøve forskellige mærker og påføringsteknikker vil man med tiden blive bedre til at lægge sminken perfekt og dermed opnå et smukkere og yngre udseende.