Salling Group i nyt samarbejde: Åbner de første butikker med modegigant til efteråret

Mode med mere

01/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det blev afsløret tidligere denne uge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man kan roligt sige, at det kører på skinner for Salling Group for tiden.

For hver dag der går, vinder de mere tilslutning fra danskerne, hvilket især kan ses på koncernens økonomiske resultater.

For nyligt præsterede de et kæmpe overskud på 1,6 milliard kroner, og nu har de netop annonceret et stort nyt samarbejde.

Salling bliver den fremtidige partner for flere BOSS- og HUGO-butiksåbninger i Danmark, samtidig med at tilstedeværelsen og synligheden af mærkerne i stormagasinerne øges.

Helt konkret vil over 100 kvadratmeter blive dedikeret til BOSS- og HUGO-brands i Aarhus.

Det fortæller daglivarekoncernen i en pressemeddelelse.

Begejstrede for samarbejde

HUGO BOSS kommer med et stærkt koncept og brandportefølje. Sallings stormagasiner skaber unikke og inspirerende kundeoplevelser for de tusindvis af kunder, der hver uge besøger de to stormagasiner i Aarhus og Aalborg.

De første selvstændige franchisebutikker drevet af Salling planlægges at åbne i efteråret 2024. Salling vil give løbende opdateringer om specifikke åbninger.

"Vi er begejstrede og glade for samarbejdet med en global virksomhed som HUGO BOSS, der hører til i Premium segmentet. Samarbejdet giver os unikke muligheder for at etablere nye og bedre indkøbsoplevelser for vores kunder, mens vi sender et klart signal om, at vi tror på de fysiske butikker og den menneskelige interaktion. Dermed skaber vi nye attraktive arbejdspladser og bidrager direkte til den vigtige samfundsopgave det er, at holde gang i landets stormagasiner, gågader og butiksmiljøer," siger Marianne Bedsted, direktør for Salling.

"Salling skal være der, hvor vores kunder er. Vi ser stadig et stort udviklingspotentiale, som ikke kun omhandler vores eksisterende forretning, hvor vi konstant forbedre og innoverer. Vi tror på, at vi i vores franchiseforretning kan tilføje endnu mere og udvide med nye brands i Danmark. Og måske endnu bredere," siger Marianne Bedsted.

Salling åbner de første butikker i løbet af efteråret 2024. Salling forventer desuden, at et tocifret antal af butikker åbner ved udgangen af 2026.