Solgt i bl.a. Kvickly, 365discount og Brugsen: Snacks kaldes tilbage fra Coops butikker

Mad og drikke

22/04/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

De kan give en allergisk reaktion!

Coop Danmark tilbagekalder kartoffelchips, Coop Cheese Wheel, da produktet indeholder allergenet sulfit, som ikke fremgår af produktets mærkning.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

Har du allergi over for sulfit fraråder Fødevarestyrelsen, at du spiser produktet.

Hvilken fødevare tilbagekaldes

Det drejer sig om Coop Cheese Wheel med nettovægt på 200 g.

Det er tre partier, der kaldes tilbage, og de har bedst før-datoerne:

  • 19-1-2025

  • 2-2-2025

  • 9-2-2025

EAN-kodemn på produktet er 7340191103917 

Solgt i hele landet

Chipsene har været på hylderne i hele landet i følgende fire Coop-kæder:

  • Kvickly

  • SuperBrugsen

  • Dagli’Brugsen

  • Coop365discount

Hvad skal du gøre som forbruger

Produktet indeholder allergenet sulfit, som ikke fremgår af produktets mærkning.

Forbrugere med allergi over for sulfit kan få en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet.

Har du allergi over for sulfit, frarådes du at spise produktet. Du bør kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt. 

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.