Småt med tid? Sådan tør du kød op sikkert op på få timer

Mad og drikke

05/10/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det findes faktisk en teknik, der kun tager få timer!

I en travl hverdag, hvor der er mange ting at huske på, er der ikke noget at sige til, nogle få ting af og til glipper - og en af de ting, der nok er en del, der har oplevet at glemme på et tidspunkt, er at tage mad op af fryseren, så det kan ligge og tø korrekt i køleskabet.

Men faktisk er der en teknik, som blot tager få timer, så du ikke behøver at ringe efter en pizza, bare fordi du har glemt at tage kyllingen eller oksekødet op aftenen før.

Det er rigtigt, at den sikreste måde at gøre det, er ved at tage kødet op og lade det tø helt og aldeles i køleskabet, men det tager som sagt lang tid, gerne et døgn.

Så hvis tiden er knap, eller du bare er glemsom som undertegnede, kan du ty til vandbadet.

Vælg koldt vand

Det er oplagt at tro, at det er varmt vand, der skal bruges for at tø kød hurtigt op, men det bør du holde dig fra.

Det varme vand kan nemlig få det yderste af kødet til at tø for hurtigt i forhold til midten, så der risikerer at komme bakterievækst.

I stedet skal du lave et vandbad med koldt vand, som kødet så kan ligge og hygge sig i.

Et godt tip her er at skifte vandet ud hver halve time, da det jo bliver afkølet ret meget af at have en stor kød-isterning ligge og skvulpe rundt.

Derfor virker det

Vand er en markant bedre temperaturleder en luft. Sagt på mere jævnt dansk betyder det, at vand hurtigere "stjæler" varme.

Et godt eksempel er, at hvis du bevæger dig rundt i 15 grader varm luft udenfor, føles det ikke nødvendigvis så slemt, hvorimod en dukkert i 15 grader varmt vand kan føles som tortur.

Det skyldes, at vandet hurtigere "stjæler" kropsvarmen end luften - og det er faktisk det samme princip, der gør sig gældende i forhold til kød og vandbad.

Du bør dog altid gå efter at lade kødet tø op i køleskabet, da det er en sikreste måde at undgå bakterier - men hvis det er småt med tid, er vandbadet altså en rigtig fin løsning.