Så lang tid skal der gå mellem en et måltid og din næste kop kaffe

Mad og drikke

27/05/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kamille Isaksen

Mange danskere drikker en kop kaffe, efter de har spist.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kaffe efter maden er for mange nærmest en refleks.

En lille kop som afslutning på et godt måltid – hvad skulle der være galt i det?

Ikke noget, medmindre du går op i at få nok jern fra din kost.

For din ellers så elskede kop kaffe kan faktisk spænde ben for kroppens evne til at optage jern.

Kaffe, te og kakao indeholder nemlig noget, der kaldes fenoliske forbindelser, og de hæmmer optagelsen af jern – især den type jern, der findes i plantebaserede fødevarer.

Det skriver mediet Hyvaterveys.

Den kaldes non-hæmjern og findes blandt andet i bælgfrugter, fuldkornsprodukter, grønne grøntsager og nødder. Det er den type jern, de fleste får mest af via kosten.

Og nej – at undlade mælk i kaffen gør det desværre ikke meget bedre. Mælk og andre mejeriprodukter indeholder godt nok også calcium, som også hæmmer jernoptagelsen, men det ændrer ikke på, at selve kaffen stadig gør sit.

Så lang pause bør du holde

Men hvor længe skal man så vente, før man trygt kan nyde sin kop?

Ifølge eksperter findes der ikke én gylden regel, men en pause på mindst to timer efter et jernholdigt måltid anbefales, hvis du vil sikre dig bedst mulig optagelse.

Det gælder især, hvis du i forvejen har lave jerndepoter eller tager jerntilskud.

Hvis du både tager jern og calcium som kosttilskud, er det i øvrigt også en god idé at tage dem forskudt – helst med fire timers mellemrum, men mindst to.

For langt de fleste er det ikke nødvendigt at planlægge dagens kaffepauser ned til minut, men har du lavt jernniveau og svært ved at få det op, kan det være værd at overveje, hvornår du nyder din kaffe.

Et par timers tålmodighed kan i sidste ende gøre en reel forskel.