Overvejer du at skære ned på kaffen? Det sker der med din krop, hvis du stopper helt

Mad og drikke

21/07/2024

Foto: Pexels @Porapak Apichodilok
Foto: Pexels @Porapak Apichodilok

Skrevet af Katrine Lykke

De fleste af os drikker dagligt kaffe, men hvordan påvirker det mon vores krop, hvis vi skærer ned eller helt dropper det daglige koffein-fix?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange starter dagen med morgenkaffe og rækker løbende ud efter kaffekanden – eller colaen, der også indeholder koffein – når øjnene begynder at hænge og hovedet føles træt og tungt.

Men der kan være fordele ved at stoppe eller skære ned på koffeinen – særligt hvis du er blevet afhængig af den sorte væske.

Når du holder op med at drikke kaffe, vil din krop dog ikke se mirakuløse forbedringer fra den ene dag til den anden. Tværtimod.

Faktisk vil du få det værre, før du begynder at få det bedre, skriver Ladbible.

Kaffeabstinenser

Du vil sandsynligvis mærke abstinenssymptomer, også selvom du tidligere kun har drukket én kop om dagen, ifølge EatingWell, og det kan give en ret forfærdelig hovedpine.

"Regelmæssig forbrug af koffeinholdig kaffe kan forårsage stivere blodkar, hvilket resulterer i et fald i blodgennemstrømningen. Når du holder op med at drikke kaffe, vender blodkarrene tilbage til deres normale størrelse, og det kan forårsage hovedpine midlertidigt,” fortæller eksperterne fra EatingWell.

Forstoppelse og træthed

Når du dropper kaffen, kan du også opleve at føle dig en smule forstoppet.

Det skyldes, at koffeinen i kaffe stimulerer tyktarmsmuskulaturens aktivitet, hvilket resulterer i flere toiletbesøg, forklarer Health.com.

Sørg derfor for at spise masser af fiberfyldte fødevarer og at drikke masser af vand for at hjælpe dine tarme i gang igen, når du skærer ned på koffeinen.

Du kan også føle dig mere træt og døsig uden den daglige kaffe.

EatingWell anbefaler derfor, at du skærer ned i stedet for at stoppe fra den ene dag til den anden, så din krop kan tilpasse sig manglen på koffein, og du ikke kommer til at opleve bivirkningerne så intenst.

Dine tænder vil elske det

Hvis du opgiver koffein, vil dine tænder elske dig for det. 

Du kan også komme til at føle dig meget mere afslappet, fordi for meget koffein kan gøre dig nervøs.

Hvis du opgiver kaffe, kan du også tabe dig en smule, hvis du før har blandet den sorte drik med sukker og mælk.

Glæd dig til bedre søvn

Når du dropper kaffen, vil du sikkert også opleve, at din søvn bliver markant bedre.

Selvom du drikker en kop kaffe ved middagstid, siger PhD Michael A Grandner til EatingWell, at det stadig kan betyde, at du får en urolig nattesøvn, fordi koffeinen bliver i din krop i timevis.

Så måske er det tid til at tage springet og sige farvel til kaffen - eller måske blot droppe kaffen efter middagstid?