Lander snart på hylderne: Arla klar med ny, stor satsning

Mad og drikke

04/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Skal du prøve dem?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Arla Foods lancerer netop nu Arla® Protein Food to Go i Danmark. Senere følger England og Holland og forventeligt flere markeder.

Det er et såkaldt mælkebaseret drikkemåltid. Et måltid på flaske, der er tilsat vitaminer*, mineraler og fibre, som kan indgå i en sund og varieret kost de dage, der er ekstra travlt.

”Vi vil gerne være med til at udvikle drikkemåltids-området sammen med vores kunder. Vores forventning er, at vi kan vækste den relativt nye subkategori indenfor mælkebaserede drikkevarer. Men drikkemåltider er relativt ukendte for danskerne, og der ligger helt klart en masse arbejde i at forklare forbrugerne, hvordan produkterne kan anvendes og i hvilke situationer. Samt hvordan de er anderledes fra de produkter, der allerede er på markedet i dag,” siger Henrik Lilballe, direktør for Arla Danmark.

Produktet er købt bredt ind af de danske detailkunder, og forbrugerne kan altså forvente at møde Arla® Protein Food to Go på hylderne, når de handler.

”Vi forventer en blød opstart, fordi der er tale om en helt ny kategori, der taler ind i en meget konkret forbrugssituation. Og det kommer til at tage noget tid. Men vi har store forventninger, og vi tror på, at Arla® Protein Food to Go kan blive stort i Danmark i fremtiden,” siger Henrik Lilballe.

Stigende efterspørgsel på funktionelle madvarer

Drikkemåltids-området vækster i England og Tyskland.

”Når vi kigger på andre europæiske markeder, kan vi se, at drikkemåltider taler lige ind i en række af trends inden for sundhed, og vi forventer en stigende efterspørgsel efter funktionelle fødevarer (red. kilde: Foresight factory),” fortæller Henrik Lilballe.

Lanceringen af Arla® Protein Food to Go er resultatet af en langvarig innovationsproces og produktudvikling på højt niveau.

”Vores bestræbelser på at udvikle en Arla-version af et drikkemåltid bidrog til, at vi igangsatte projektet, hvor vi nytænkte vores processer på tværs af afdelinger og markeder for så hurtigt som muligt at skabe et koncept med potentiale i hele Europa. Dette var et pilotprojekt for både konceptet og vores arbejdsproces” siger Henrik Lilballe.

Fakta

  • Arla® Protein Food to Go kommer i to varianter; chokolade/karamel smag og vanilje/hasselnød smag.

  • Én flaske svarer til ét måltid.

  • Arla Protein Food to Go indeholder minimum 15 procent af den anbefalede daglige mængde af vitaminer og mineraler (Vitamin A, Vitamin D, Vitamin E, Vitamin K, Vitamin C, Thiamin(B1), Riboflavin(B2), Niacin, Pantothensyre(B9), Vitamin B6, Biotin, Folsyre, Vitamin B12, Calcium, Phosphor, Kalium, Chlorid, Magnesium, Jern, Zink, Kobber, Jod, Mangan, Selen, Chrom, Molybdæm) og giver samtidig 30 g protein og 12 g fibre i én servering for en gns. voksen person.

  • Arla® Protein Food to Go har kunnet findes i butikkerne fra uge 35.

  • Det optimale er, at vi alle laver mad fra bunden med gode sunde råvarer og generelt spiser en sund og varieret kost med udgangspunkt i de officielle kostråd. Desværre er der dage, hvor virkeligheden ikke er helt optimal, og der ikke er tid til at lave maden selv, og man har brug for hurtig mad på farten. På de dage, er det rart at vide, der er et nemt alternativ. Produktet bør indtages som en del af en sund og varieret kost og aktiv livsstil.

Foto: Arla Foods