Jamie Oliver deler sin hemmelige ingrediens til perfekte chokoladecookies

Mad og drikke

19/08/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Louise S.

Den verdenskendte britiske kok har 1 særligt tip til de perfekte chokoladecookies. Hans chokoladecookies-opskrift er enkelt at lave, da den kun kræver 5 ingredienser, som du sandsynligvis allerede har derhjemme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En hemmelig ingrediens, der findes i de fleste danske hjem

Der er nemlig godt nyt for os danskere, for den hemmelige ingrediens er noget, vores land er særligt kendt for. Og ved at tilføje den ingrediens påpeger Jamie Oliver, at du kan forlænge friskheden, bevare fugten og samtidig sørge for en let sprødhed til dine chokoladecookies. Den sørger også for en let nøddeagtig smag.

Fra madspild til lækre cookies

Den ingrediens, det drejer sig om, er nemlig rugbrødet – og her påpeger den britiske kok, at det opskriften samtidig kan mindske madspild. For det kan være frustrerende at have rugbrød liggende, der er ved at være for gammelt og kedeligt. Med Jamie Olivers opskrift kan du nu forvandle det tørre brød til lækre cookies.

Perfekte cookies på under 20 minutter

Jamie Olivers opskrift tager mindre end 20 minutter at lave, hvilket gør disse cookies til den perfekte godbid at bage på en doven weekend eftermiddag, du hurtigt skal bikse noget sammen til en kageordning, eller når du leder efter en hurtig måde at bruge nogle madvarer, der er ved at udløbe.

Sådan laver du Jamie Olivers chokoladecookies:

Ingredienser
  • 100 g mørk chokolade

  • 100 g usaltet smør

  • 100 g rugbrød

  • 2 store æg

  • 50 g rørsukker

Fremgangsmåde
  1. Forvarm ovnen til 200 grader.

  2. Beklæd to bageplader med bagepapir og smør med en smule olivenolie

  3. Smelt chokoladen i et vandbad, fjern den derefter fra varmen og tilsæt hurtigt smørret. Omrør hurtigt, indtil det er blandet godt sammen.

  4. Placér brødet i en foodprocessor og blend, indtil du har fine krummer. Tilsæt derefter æggene og sukkeret til blandingen og blend igen.

  5. Mens foodprocessoren stadig kører, hæld chokoladeblandingen i og blend igen, indtil det hele én masse.

  6. Kom cookiedejen i en stor frysepose, og klip hjørnet af, så du kan sprøjte 24 klatter ud på de to beklædte bageplader. Hver cookiedejklat skal være 3-4 cm tyk.

  7. Bag i ovnen i 8-10 minutter. Drys herefter med havsalt.

  8. Dine lækre cookies er klar til at blive spist – velbekomme.