Hvorfor står der and, rødkål og risalamande på bordet juleaften – og ikke noget helt andet? Svaret gemmer sig i vores madhistorie, hvor både komfuret, gåsen og en smule nationalfølelse har sat sit præg på den menu, vi stadig holder fast i i dag.

Lige nu læser andre

Når du sætter tænderne i den sprøde and eller flæskesteg juleaften, er du faktisk med til at videreføre en tradition, der går tilbage til dengang, danskerne fik komfuret ind i køkkenet. For vores klassiske julemenu med steg, brunede kartofler, rødkål og risalamande er tæt forbundet med det, madhistorikere kalder for komfur-alderen.

Julens menu blev født med komfuret

Ifølge madhistoriker Else Marie Boyhus, der har skrevet Historisk Kogebog – kogekunst i Danmark 1616-1910, ændrede danskernes madvaner sig markant i slutningen af 1800-tallet. Før komfuret bestod festmad ofte af klipfisk eller røgede produkter, som kunne holde sig længe. Men med komfurets indtog blev det muligt at stege, koge og simre på flere blus samtidig.

– Julemenuen er en udpræget komfur-alder menu med både kartofler, sovs, brunede kartofler og rødkål som tilbehør til stegen, forklarer hun.

Fra gås til and

Oprindeligt var det ikke anden, men gåsen, der stod på bordet juleaften. I 1800-tallet var gåsen en vigtig nyttefugl, fordi dens fjer blev brugt til dyner. Samtidig kunne den passe sig selv det meste af året og blive fed til jul. Først senere begyndte danskerne at spise and – et tegn på den mere moderne forbrugstid.

De brunede kartofler blev en naturlig del af menuen, fordi man brugte de små kartofler, der ikke passede i gryden, og karamellen tilførte den sødme, man dengang satte højt. Rødkålen blev også populær i samme periode, fordi man elskede kombinationen af sødt, surt og fedt.

Læs også

Risalamande – den fine afslutning

Julemiddagen afsluttes naturligvis med risalamande – en ret, der blev betragtet som særlig fin, fordi ris var dyrt og måtte importeres. Den første opskrift stammer fra 1873, og retten blev hurtigt et symbol på overflod og fest. Kombinationen af hvid grød og rød kirsebærsovs passede perfekt til julens nationale farver.

Traditioner vi holder fast i

Selv om ernæringseksperter i 1980’erne forsøgte at indføre kalkun som en lettere julemenu, slog det aldrig rigtigt igennem. Som Else Marie Boyhus siger:
– Omkring jul bliver vi nostalgiske. Det skal smage og dufte som i vores barndom.

Og derfor står stegen, rødkålen og risalamanden stadig fast på danskernes julebord år efter år.

Denne artikel er baseret på information fra DR.