Genialt trick: Derfor skal du putte æg i fryseren, før du smider det på panden

Mad og drikke

25/10/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det lyder absurd, men det giver utroligt god mening!

Vi har efterhånden lavet æg så mange gange, at nogle af os måske er blevet trætte af blødkogte, kårdkogte, omeletter, spejlæg og røræg - der må da være noget nyt, man kan prøve!

Der er selvfølgelig pocherede æg, men det kan være lidt af en udfordring, hvis man ikke er garvet ud i æggekogning - i stedet kan du jo prøve at smide ægget i fryseren.

Og inden du nu tænker, at skribenten her bør tale med en psykiater, så er der faktisk en tanke med galskaben: For ved at fryse ægget ned, får du nemlig mulighed for at lave en utroligt lækker, og speciel, lille sag i form af minispejlæg.

Et hit hos ethvert barn, og uden tvivl noget, der kan imponere dine brunchgæster!

Sådan gør du

Tricket er blevet delt i en video af en mand, der kalder sig John Nonny. Han i videoen tager han det frosne æg ud af fryseren og lægger det på skærebrættet.

Herefter fjerner han skallen, hvilket kan være makrant vanskeligere, end normalt, så bliv ikke frusteret, hvis du også kæmper lidt med det!

Et lille tip er dog at lade ægget ligge bare et minut på skærebrættet - det skulle gøre det markant nemmere at fjerne skallen.

Når du så har det pillede æg, skal du skære det i skiver af samme tykkelse, som du ville gøre til en æggemad.

Så varmer du lidt olivenolie på en pande, og så skal æggeskiverne lægges på.

John Nonny fortæller i videoen, at han bruger medium varme, og at det ikke er nødvendigt at vende dem undervejs - det er i stedet en smagssag, ligesom det er med almindelige spejlæg.

Og apropos spejlæg: Når de små æg begynder at ligne netop spejlæg, så er det bare at tage dem af panden, og så er de egentlig spiseklar!