Rasmus Frøkjær Kristensen
Forskningen viser et klart resultat.
Når man laver mad derhjemme, ryger der ofte lidt olie på panden uden de store overvejelser. Mange vælger den type, der står forrest i supermarkedet, eller som man altid har brugt.
Madolier fylder i stigende grad i debatten om sundhed. Der tales om fedt, kalorier og forarbejdede fødevarer, og flere danskere forsøger at navigere i, hvad der egentlig er det bedste valg i køkkenet.
Samtidig dukker der jævnligt nye forskningsresultater op, som sætter fokus på helt almindelige produkter i kosten. Studier fra udlandet bliver hurtigt delt og diskuteret, også herhjemme.
Spørgsmålet er ofte, om resultaterne også har betydning for danske forbrugere, eller om de skal ses i en anden sammenhæng.
Netop det er tilfældet med ny forskning i en udbredt madolie.
Fedtende effekt
En undersøgelse fra University of California har for nylig vist, at laboratoriemus tog markant på i vægt, når de fik en fedtrig kost med sojabønneolie.
Studiet er offentliggjort i Journal of Lipid Research og blev omtalt tidligere på måneden.
Ifølge forskerne skyldes vægtøgningen fedtsyrederivater kaldet oxylipiner, som dannes, når kroppen nedbryder linolsyre i olien.
De fleste mus på sojaoliediæten blev betydeligt tungere, mens en genetisk modificeret kontrolgruppe forblev slank på samme kost.
“Overdreven indtagelse af linolsyre kan øge oxylipinniveauerne, som er forbundet med inflammation og fedtophobning,” lyder det i forskernes pressemeddelelse.
Forskerholdet peger samtidig på, at forbruget af sojabønneolie i USA er steget markant gennem det seneste århundrede, især via ultraforarbejdede fødevarer.
Dansk vinkel
Flere planteolier indeholder linolsyre, men i forskellige mængder.
Sojaolie og solsikkeolie ligger højt, mens rapsolie og olivenolie indeholder væsentligt mindre. Rapsolie er blandt de mest anvendte olier i Norden.
Spørgsmålet er derfor, om lignende mekanismer kan spille en rolle hos mennesker.
Ifølge Ursula Schwab, professor ved Østfinlands Universitet med speciale i ernæringsterapi, skal resultaterne tolkes med forsigtighed.
“Det er vigtigt at skelne dyreforsøg fra menneskelige studier. De giver information om mulige mekanismer, men de faktiske effekter skal undersøges hos mennesker,” siger hun.
Schwab fremhæver, at vægtøgning grundlæggende handler om energibalance, og at vegetabilske olier stadig er nødvendige for at få essentielle fedtsyrer.
Hun er mindre bekymret for linolsyre og mere opmærksom på, at mange får for lidt alfa linolensyre.
“Risikoen ved for lidt alfa-linolensyre er større end ved linolsyre. Derfor understreges det i anbefalingerne. I praksis anbefales linolsyre til mindst to procent af energien og alfa-linolensyre til mindst 0,5 procent af energien,” forklarer hun.
Ifølge anbefalingerne bør voksne indtage omkring 25 gram vegetabilsk olie dagligt, gerne fra olier med et højt indhold af n 3 fedtsyrer.
