Mange spiser sprøde og lækre pomfritter til aftensmad. Og her bliver der brugt fritureolie.
Det er dog en fejl at kassere fritueolien efter madlavning. Faktisk kan fritureolie blive genbrugt op til to gange efter første brug.
Du lader den blot køle ned, og derefter sier du den og gemmer den i en bøtte i køleskabet, klar til næste gang.
Dog skal du være opmærksom på, at fritureolie tager smag af det, du har lavet i den. Så har du lavet en halv ørn i reden, vil den næste omgang have lidt smag af kylling.
Så hvis der går lidt tid, før du skal bruge det næste gang, anbefaler vi, at du laver en lille note på olien.
Erstat olivenolie med neutral smagsolie
Olivenolie er dyrt og blevet endnu dyrere de sidste par måneder. Så laver du salat eller mad, hvor du skal bruge olivenolie, så er der også penge at spare her.
I stedet for olivenolie kan du blot bruge en mere smagsneutral olie. Det kan være rapsolie, solsikkeolie en helt tredje smagsneutral olie. Og laver du pizza, kan du faktisk også gøre det i målestok 1-1.
Smagen vil selvfølgelig ikke være helt den samme, som hvis du bruge olivenolie. Dog foretrækker nogle mundfølelsen af denne, så måske bliver det et hit derhjemme.
Genbrug fedtet fra dyr
Laver du noget lækkert bacon eller steger et stykke kød, er der faktisk også en måde at spare penge på: du kan nemlig sagtens genbruge fedtet herfra.
Efter du fx har stegt bacon, skal du blot sie det og derefter hælde det i en lille bøtte. Det fedt kan holde sig i op til en måned i køleskabet og giver lidt ekstra til smagen, hvis du eksempelvis laver en suppe.