Pandekager er lette at spise, men svære at lave, hvis de skal være helt perfekte.
Uanset om du er til de klassiske flade pandekager, den buttede amerikanske eller de tynde franske crêpes, så er her en stribe råd, der ikke bare vil gøre det lettere for dig, at lave perfekte pandekager, men også skabe mere velsmagende resultater.
5 råd til perfekte pandekager
Alt til sin tid
Put ikke alle dine ingredienser i skålen på en gang. Først skal alle de tørre ingredienser i, og så skal du langsomt tilføje de våde ingredienser i etaper, mens du forsigtigt blander dem. På den måde sikrer du, at din pandekagedej får en perfekt hældbar konsistens.
Pisk løs - med måde
Brug et piskeris i stedet for en ske, når du rører din dej rundt. Du risikerer en klumpet dej, hvis du bruger en ske.
Så brug et piskeris, men pas på ikke at overmixe dejen, da det kan gøre pandekagerne seje – og det skal de ikke være, de skal være så lette og luftige som muligt.
Tålmodighed er en dyd
Vi kender det, pandekagerne er en pludselig indskydelse at få lavet og mens dejen bliver mixet sammen, så står børnebørnene i baggrunden og bliver mere og mere utålmodige.
Men, lad dejen stå i 30 minutter. På den måde bliver melet bedre optaget i den våde blanding og du får ikke bare en bedre pandekage, men også en pandekage, der er lettere at vende.
Har du travlt, så tag ingredienserne ud af køleskabet 10 minutter før brug. Det hjælper, at ingredienserne ikke er køleskabskolde.
Hvis de skal være amerikanske
Hvis du skal lave amerikanske pandekager, så brug et så frisk bagepulver som muligt, for at få den optimale hævning af pandekagerne.
Det rigtige fedtstof
Brug en pande, der er stor nok, varm nok og som har en non-stick-overflade.
Det fedtstof du bruger, skal være virkelig varmt før du hælder din dej på panden. På den måde er der mindre risiko for, at dejen brænder fast.
Hvis du steger i smør, så er der større risiko for, at pandekagerne brænder fast. Smørstegte pandekager smager fantastisk, men overvej at tilsætte lidt olie for at minimere risikoen for at de brænder fast.
Med alt det på plads, er det bare at finde ud af, hvad der skal ovenpå pandekagerne.
Kilde: Mirror