Det lyder næsten for enkelt til at være sandt.
En grøn juice med kun tre ingredienser, som flere ernæringseksperter roser for dens mulige effekt på blodsukkeret.
Den kaldes “grønt guld”, og det er der god grund til.
For med spinat, agurk og grønt æble i samme glas får du ikke bare en frisk og nærende drik – du får også en håndsrækning til kroppen.
Det skriver mediet Italske Bistro.
Juicen er særligt blevet populær blandt dem, der ønsker at holde øje med deres blodsukker, og ingredienserne er nemme at få fat i.
Agurken indeholder flavonoider og vitaminer, som i samspil med sund kost og motion kan bidrage til at stabilisere glukoseniveauet.
Spinat er rig på vitaminerne A, C, E og K og er en god kilde til antioxidanter.
Det grønne æble tilfører både fibre og naturlig sødme, uden at sende blodsukkeret på himmelflugt.
Flere ernæringsorganisationer – herunder den amerikanske diabetesforening – har fremhævet denne type drik som et godt supplement til en balanceret kost.
Det skyldes ikke mindst det lave glykæmiske indeks og det høje indhold af mikronæringsstoffer i ingredienserne.
Sådan gør du
Vil du selv prøve?
Så skal du bruge seks blade spinat, 20 gram agurk, 30 gram grønt æble og 250 ml vand.
Vask ingredienserne grundigt, fjern kernehuset fra æblet, skær det hele i mindre stykker og blend, indtil du har en ensartet juice. Den kan drikkes med det samme og smager bedst frisklavet.
Det anbefales at nyde juicen to til tre gange om ugen.
“Grønt guld” er ikke en mirakelkur, men som en del af en sund livsstil kan den være et simpelt og velsmagende bidrag til bedre balance i kroppen.