Disse tips gør hele forskellen i det travle julekøkken.
Lige nu læser andre
December er en måned, hvor der bliver kokkereret ekstra meget i de danske hjem. Gryderne bobler, ovnene kører på højtryk, og køleskabet bliver fyldt til randen.
Men midt i al julehyggen er der ting i køkkenet, som mange af os gør – uden at vide, at det faktisk kan være både besværligt, uhensigtsmæssigt og dyrt i strøm. Her får du fem klassiske december-fejl, du med fordel kan undgå.
1. Emhætten er slukket, når ovnen er tændt
Selvom maden står i ovnen og ikke på komfuret, bliver der stadig frigivet partikler, som svæver ud i køkkenet. De kan irritere luftvejene – særligt hos personer med sygdomme som astma, KOL eller hjerteproblemer. Derfor er det vigtigt at tænde emhætten, også når ovnen arbejder alene. Har du ikke emhætten direkte over ovnen, så luft ud med gennemtræk hver halve time og luk døren til resten af boligen, så partiklerne ikke spreder sig.
2. Risengrøden bobler på komfuret i alt for lang tid
December er risengrødens højtid, men her kan du både spare tid og strøm. Når grøden har kogt et par minutter, kan gryden pakkes ind i et rent håndklæde og sættes under dynen. Her koger den færdig helt af sig selv, uden risiko for at brænde på – og uden at du skal stå og røre konstant.
3. Gryden koger uden låg
At lade en gryde koge uden låg koster unødigt meget strøm. Et låg kan faktisk spare helt op til 50 procent af energiforbruget, fordi vandet hurtigere når kogepunktet. Samtidig frigives der mindre damp til køkkenet, og det kan mindske risikoen for fugt og skimmelsvamp i hjemmet.
Læs også
4. Julestegen tør op på køkkenbordet
Det er fristende at lade juleanden eller gåsen tø op på køkkenbordet – men det koster på køleskabets energiforbrug og kan give hygiejneproblemer. Læg i stedet kødet i køleskabet, så kulden kommer hele køkkenet til gode. Husk at holde emballagen væk fra grøntsager og andre råvarer, så kødsaften ikke forurener noget.
5. Du glemmer at bruge kulden udenfor
I december kan naturen hjælpe dig helt gratis. Drikkevarer og gryderester kan sættes udenfor for at spare plads og strøm i køleskabet. Stil dog ikke mad i frostvejr, da det kan ødelægge konsistensen, og sørg for at pakke det hele godt ind mod dyr og snavs. Fødevarestyrelsen anbefaler, at maden køler fra 65°C til 10°C på højst fire timer – så brug en telefonpåmindelse, så du ikke glemmer den udenfor.