Hvis du drømmer om at føle dig stærk og skarp helt op i 70’erne og længere, kan det være en god idé at tænke over, hvad du lægger på tallerkenen – længe før pensionsalderen.
Et stort internationalt studie, ledet af Københavns Universitet i samarbejde med Harvard og Université de Montréal, har nemlig identificeret et særligt kostmønster, der ser ud til at fremme sund aldring.
Forskerne fulgte over 105.000 amerikanere i mere end 30 år og har nu spændende resultater, der viser, hvordan den kost, du spiser i midten af livet, kan få stor betydning senere hen.
Glem mirakelkure – tænk i sunde vaner
Studiet fremhæver ikke én bestemt superfood eller en striks kostplan.
Tværtimod var de personer, der havde det bedste helbred i deres ældre år, dem der spiste varieret og balanceret – med mange grøntsager, frugt, bælgfrugter og en moderat mængde sunde animalske proteiner. Det fortæller Marta Guasch-Ferré, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Kort sagt: Det handler mere om, hvad du får nok af – end hvad du forsøger at undgå.
Den bedste kost til et sundt liv?
Af de otte forskellige kostmønstre, forskerne undersøgte, var der især ét, der skilte sig ud: Alternative Healthy Eating Index (AHEI) – udviklet på Harvard med fokus på at mindske risikoen for livsstilssygdomme.
AHEI lægger vægt på:
Masser af frugt og grønt
Fuldkorn, bælgfrugter og nødder
Sunde fedtstoffer (som olivenolie og fed fisk)
Kun lidt rødt og forarbejdet kød
Ingen sukkerholdige drikke, for meget salt eller raffinerede kulhydrater
Folk, der fulgte denne kost tæt, havde markant større sandsynlighed for at nå alderdommen med både skarpere hjerne, bedre fysisk helbred og færre kroniske sygdomme.
Flere veje til samme mål
Det interessante er, at alle otte kosttyper – herunder middelhavskosten, DASH og plantebaserede diæter – viste en positiv effekt på aldring.
Det peger på, at der ikke findes én rigtig løsning, men flere veje til et sundere liv.
Ifølge forskerne er det vigtigste at spise næringsrigt og balanceret – især i 40’erne og 50’erne, hvor kostvaner virkelig begynder at sætte aftryk på fremtiden.
"Det viser, at der er mange veje til en sund fremtid," siger Marta Guasch-Ferré. "Man behøver ikke følge én bestemt diæt – men sunde valg i midten af livet kan gøre en stor forskel senere."
Resultaterne blev offentliggjort i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet og bygger på data fra langvarige kostundersøgelser og helbredsvurderinger.
Artiklen er baseret på information fra Via Ritzau.
