Forside Livsstil Kvinde vandt milliongevinst og forsøgte at holde det skjult: Én...

Kvinde vandt milliongevinst og forsøgte at holde det skjult: Én detalje afslørede hende

Kvinde vandt milliongevinst og forsøgte at holde det skjult: Én detalje afslørede hende
Danske Spil

Hun ville bare forkæle sig selv med lidt ekstra, men pludselig begyndte kollegaerne at stille spørgsmål. Et enkelt køb gjorde, at hendes hemmelighed ikke længere kunne skjules.

Lige nu læser andre

En vestjysk kvinde forsøgte at holde sin milliongevinst fra Eurojackpot hemmelig, men et enkelt køb fik kollegaerne til at fatte mistanke om at der var sket noget stort.

Et afslørende køb

Da en vestjysk kvinde for nylig vandt lidt over 1,1 millioner kroner i Eurojackpot, havde hun ikke planer om at gøre et stort nummer ud af det.

Hun ville blot nyde gevinsten i fred og måske forkæle sig selv en smule.
Men selv små forandringer bliver hurtigt bemærket – især på en arbejdsplads.

”Jeg er typen, der godt kan lide at shoppe. En dag kom jeg ind på arbejdet med en ny, ret dyr taske, og så sagde min kollega: ‘Hvaa… har du vundet i Lotto eller hvad?’ Jeg blev helt paf – jeg vidste ikke, hvordan han kunne gætte det,” fortæller hun grinende.

Selvom hun ofte har forkælet sig selv med lidt nyt, var denne taske åbenbart lige iøjnefaldende nok.

Heldet slog til på den femte række

Læs også

Den heldige kvinde har spillet Eurojackpot i flere år og plejer at købe tre eller fire rækker ad gangen. Men netop på den dag, hvor heldet tilsmilede hende, gjorde hun noget lidt anderledes:

”Jeg køber altid tre eller fire rækker. Men den dag tænkte jeg, ‘jeg køber sgu fem’. Og det blev den femte og sidste række, der ramte,” fortæller hun og tilføjer med et smil:
”Jeg havde aldrig tænkt mig selv som en heldig type. Det giver mig stadig kuldegysninger at tænke på.”

Bruger pengene med omtanke

Selvom gevinsten fra Danske Spil i første omgang kunne ses i form af et par designertasker, har millionæren brugt pengene både fornuftigt og med hjertet.

”Det var virkelig rart bare at kunne købe noget lækkert uden at få dårlig samvittighed. Jeg har selvfølgelig også givet penge til mine børn og smidt lidt i aktier – man skal jo tænke sig lidt om. Og så tog vi i Lalandia. Det var så hyggeligt bare at kunne sige: ‘Kom, vi tager afsted!’ – uden at tænke så meget over det.”

Den vestjyske vinder er måske ikke længere helt anonym, men hun har fået et minde – og et grin – for livet. For selvom hun forsøgte at holde på sin hemmelighed, afslørede den sig alligevel med et glimt af luksus over armen.

Ads by MGDK